
Projekt Studentermedhjælper til TDC NET Field Service
Er du engageret i strategi, forretningsudvikling og transformation – og vil du have et studierelevant job, hvor du arbejder tæt på ledelsen i en af Danmarks største infrastrukturbårne virksomheder? Så er dette job noget for dig!
Om jobbet
Som studentermedhjælper bliver du en del af Field Service East, hvor vi er i gang med en omfattende forandring med målet om at blive Danmarks mest effektive og kundecentrerede Field Service-organisation. Du vil arbejde tæt sammen med chefgruppen og Transformation Lead og få mulighed for at få erfaring med strategiimplementering, projektledelse, ledelsesrapportering og kommunikation.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Udarbejde præsentationer og analyser til brug i ledelses- og chefmøder
- Bidrage til udvikling og opfølgning på strategiske og taktiske initiativer
- Assistere i planlægning og facilitering af workshops og møder
- Understøtte chefgruppen med kommunikation og formidling af indsatser
- Assistere med research og udarbejdelse af business cases på udviklingsinitiativer
- Forskellige ad-hoc opgaver
Om TDC NET og Field Service East
TDC NET er rygraden i Danmarks digitale infrastruktur – og i transformation til at blive Danmarks førende grønne og kundecentrerede TechCo. Field Service East dækker hele Sjælland, Øerne og Bornholm med over 300 teknikere og en større chefgruppe, der sammen bygger og vedligeholder fremtidens netværk.
Vi arbejder målrettet på at understøtte elektrificering, teknologisk opkvalificering og vækst – og du får lov til at være med på en spændende rejse, hvor vi forener drift, teknologi og strategi.
Om dig
Vi ser gerne at:
- Du er i gang med en videregående uddannelse enten i slutning af din bachelor eller i starten af din kandidat inden for fx erhvervsøkonomi, virksomhedsledelse, organisationsudvikling, samfundsvidenskab eller lignende
- Du har gode analytiske evner og er vant til at arbejde i PowerPoint og Excel
- Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du kan lide at få ting til at ske
- Du er nysgerrig på, hvordan forretning, strategi og teknologi hænger sammen
- Du kommunikerer klart og kan samarbejde på tværs af fagligheder og niveauer
- Du taler og skriver flydende dansk – og kan begå dig på engelsk
Vi tilbyder
- Et fleksibelt studiejob ca. 10-15 timer om ugen
- Indsigt i en stor organisation og erfaring med transformations- og forretningsudvikling
- Et uformelt og engageret arbejdsmiljø med fokus på læring og samarbejde
- Mulighed for at opbygge et bredt netværk i TDC NET
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed en ugentlig hjemmearbejdsdag
Lyder det som noget for dig?
Kontakt information:
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Transformation lead, Christian Hammeken på telefon 27374764.
Arbejdssted:
Teglholmsgade 1, København
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter processen når den rette kandidat er fundet, så skynd dig gerne at ansøge.
Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.
Klik her for at læse mere om TDC NET og hvordan det er at arbejde hos os.
Du ansøger via at klikke på ”Ansøg nu” i øverste venstre hjørne.
Vi opfordrer dig til ikke at inkludere et billede i dit CV eller din ansøgning. I TDC NET er vi dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt af etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøg her
TDC NET
Teglholmsgade 1
2450 København
20-06-2025
Tilbage til søgning