
Fagbevægelsen Hovedorganisation søger ungdomskoordinator med ansvar for Hovedstaden og Sjælland
Vil du være med til at sikre, at unge får en god start på arbejdslivet og kender deres rettigheder? Er du god til at planlægge, skabe relationer og få ting til at ske? Så er det dig, vi leder efter!
Som ungdomskoordinator får du mulighed for at gøre en konkret forskel for unge og være med til at udvikle fremtidens fagbevægelse. Vi leder efter dig, der har lyst til at engagere unge, samle mennesker og omsætte idéer til aktiviteter.
Om jobbet
Du vil blive ansat i FH’s team for Organisering og Udvikling. Dine tætteste samarbejdspartnere bliver en håndfuld kollegaer, der også arbejder med FH’s ungdomsarbejde nationalt og regionalt.
Du får en varieret arbejdsdag, hvor du både skal bidrage til FH’s nationale ungdomsarbejde, undervise på skoler, besøge arbejdspladser samt tilrettelægge events og netværksmøder. Over for unge er din opgave at engagere, lytte og gøre deres rettigheder nemme at forstå. Samtidig koordinerer du aktiviteter med ansatte og aktive i FH’s medlemsorganisationer, med FH’s samarbejdspartnere og med kolleger i FH. Du bliver dermed et vigtigt bindeled i fagbevægelsens ungdomsarbejde.
En stor del af dit arbejde bliver i Jobpatruljen, fagbevægelsens fælles indsats for unge under 18 år. Her er du med til at sikre, at unge kender deres rettigheder og får en god oplevelse i deres første job. Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
- At øge unges viden og engagement om fritidsjob, rettigheder og fagbevægelsen gennem undervisning på grundskoler og ungdomsuddannelser.
- At sikre gode fritidsjob for unge gennem arbejdspladsbesøg og være i dialog med unge lige fra supermarkeder og caféer, til plejehjem, børnehaver eller i industrien. Besøgene koordineres med relevante fagforeninger.
- Ansvarlig for koordinationen af Jobpatruljens sommerkampagne i Hovedstaden og Sjælland. Jobpatruljen besøger hver år 3.000 unge fritidsjobbere over hele landet.
- At bidrage til fagbevægelsens nationale, tværfaglige ungdomsarbejde som fx Ankersminde Festival, årsmøder i ungdomsfagbevægelsen, FH’s Ungeweekend og lokale 1. maj arrangementer.
- At understøtte, opbygge og udvikle tværfagligt fællesskab mellem faggrupper i ungdomsfagbevægelsen og frivillige i Jobpatruljen i regionen.
- Bidrage til Jobpatruljens formidling såsom merchandise, SoMe, magasin, hjemmeside og app.
Om dig
- Du er tillidsvækkende og brænder for at arbejde med unge.
- Du har lyst til en omskiftelig arbejdsdag, hvor du arbejder selvstændigt og får stort ansvar for at planlægge, koordinere og afvikle aktiviteter – med hjælp og sparring fra dine kollegaer.
- Du har sympati med fagbevægelsens mål og værdisæt.
- Du har erfaring fra interesse- eller politiske organisationer, herunder med understøttelse af unge frivillige og politisk aktive.
- Du er en god kommunikator, der kan møde unge i øjenhøjde og gøre komplekse budskaber lette at forstå. Du kan tilpasse både sprog, kanal og format til forskellige målgrupper – uanset om du underviser, taler med unge på en arbejdsplads eller formidler på sociale medier.
- Er nysgerrig på eller har erfaring med at anvende AI-værktøjer i dit arbejde.
Hvis du vil høre nærmere om jobbet, kan du kontakte faglig koordinator for ungdomsarbejdet i FH Kasper Stisen på mail KDS@fho.dk eller tlf. nr. 2216 4557.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid, som er kl. 8.45-16.00 mandag til torsdag og kl. 9.00-16.00 fredag. I jobbet skal der dog forventes arbejde i aftentimer samt fra tid til anden i weekenden, da disse tidspunkter passer til de frivillige, som går på arbejde eller uddannelse i dagtimerne. Vi forventer, at du er fleksibel, når der er brug for din arbejdskraft og kompetencer. Fleksibiliteten går selvfølgelig begge veje.
Der kan være køretid mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og din arbejdsplads. Du skal derfor have kørekort og være indstillet på rejseaktivitet.
Vi kan tilbyde dig løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst.
Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til 1. marts 2029.
Vi vil gerne have jobbet besat senest den 1. januar 2027.
Ansøgning
Skriv en ansøgning – der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH – og send den senest den 13. november via linket https://fho.dk/stillinger/.
Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet.
Om FH
I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 60 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.
På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.
Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.
Ansøg her
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Islands Brygge 32D
2300 København S
LJA-8548
Fuldtid, Kontrakt/Projekt
Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
13-11-2026
Tilbage til søgning





