Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Dygtig jurist til Jurateamet i Center for Politik, Stab og Økonomi


Har du en stærk juridisk faglighed, god dømmekraft og lyst til at spille en central rolle i en kommune i udvikling? Trives du med at arbejde tæt sammen med ledelser og fagcentre og med at omsætte jura til løsninger, der virker i praksis? 

Så er du måske den jurist, vi søger til Jurateamet i Lejre Kommune.

Om jobbet

Jurateamet er en del af det nyetablerede Center for Politik, Stab og Økonomi bestående af ca. 45 medarbejdere. Centret samler tidligere stabsfunktioner med henblik på at styrke den centrale administrative understøttelse af direktion, fagcentre og det politiske niveau. Jurateamet har til opgave at sikre juridisk kvalitet, understøtte driften og bidrage til den strategiske udvikling, herunder i forbindelse med implementeringsopgaver. Vi arbejder tæt sammen med direktion og fagcentrene og leverer juridisk rådgivning på tværs af fagområder og understøtter hele organisationen og Kommunalbestyrelsen.

Stillingen har et bredt sigte med særligt fokus på kontrakt- og entrepriseret samt juridisk rådgivning og understøttelse af myndighedsopgaver på teknik- og miljøområdet. Derudover vil du yde overordnet juridisk rådgivning og sparring på udbudsområdet.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra ét eller flere af disse fagområder. Det vigtigste er dog, at du har en solid juridisk grundfaglighed, stærk dømmekraft og lyst til at udvikle dine kompetencer.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Juridisk rådgivning og sparring til fagcentre - både mundtligt og skriftligt, herunder telefonisk sparring, deltagelse i møder og udarbejdelse af juridiske notater og vurderinger
  • Kvalitetssikring af kontrakter og rådgivning om kontraktretlige spørgsmål
  • Entreprisejuridiske vurderinger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter
  • Juridisk understøttelse af myndighedsopgaver inden for plan, trafik, affald, klima, miljø og byggeri
  • Overordnet juridisk rådgivning og sparring om udbud
  • Rådgivning og sparring ved køb og salg af fast ejendom
  • Juridisk bidrag til udviklingsprojekter, f.eks. på ejendoms- og anlægsområdet
  • Håndtering af juridiske tvister og eventuelle retssager i samarbejde med eksternt advokatkontor
  • Juridisk sparring og rådgivning inden for forvaltningsret og aktindsigt

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet jurist, cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Har en stærk juridisk faglighed, god metode og evne til hurtigt at sætte dig ind i nye retsområder
  • Gerne har erfaring fra en kommune, styrelse eller anden offentlig myndighed. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra bygherreorganisation, rådgiverbranchen, bygge- og anlægsprojekter eller ejendomsområdet – men det er ikke et krav
  • Har interesse inden for kontraktsret, entrepriseret, teknik- og miljøområdet og udbudsområdet. Vi ser gerne, at du har erfaring med ét eller flere af disse områder.
  • Arbejder struktureret, metodisk og har en god juridisk dømmekraft samt lyst til at udvikle dine kompetencer
  • Er en dygtig formidler, der kan oversætte jura til et praktisk anvendeligt sprog
  • Trives med at samarbejde med mange forskellige fagligheder og ledelsesniveauer
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • Har en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang, også i komplekse sager

Om Jurateamet og arbejdspladsen

Jurateamet består af engagerede og fagligt stærke kolleger, der prioriterer samarbejde, videndeling og sparring højt. Vi løser både opgaver selvstændigt og i fællesskab og har fokus på høj kvalitet kombineret med en pragmatisk tilgang.

Vi har en uformel omgangstone, stor fleksibilitet og et arbejdsmiljø med plads til både faglig fordybelse og humor. Du bliver en del af et team på i alt tre jurister, hvor juridisk rådgivning og sparring både skal være fagligt solid og anvendelig i praksis.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med flextidsordning og mulighed for hjemmearbejde. 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Indplacering forventes som special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.

Forventet tiltrædelse: 1. august 2026

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Rikke Hamberg Hesselø på tlf. 20221752 (send gerne en sms først) eller juridisk chefkonsulent Usma Qureshi på tlf. 21482254.

Ansøgningsfrist: søndag den 14. juni 2026

Vi forventer at afholde 1. samtaler onsdag den 17. juni (Hvalsø Rådhus), og eventuelle 2. samtaler vil blive afholdt tirsdag den 23. juni (Allerslev Rådhus).



🕑  |  Hvalsø  |  14-06-2026


Ansøg her

Virksomhed
Lejre Kommune
Arbejdssted
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Kviknummer
LJA-7201
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøgningsfrist
14-06-2026



Tilbage til søgning