Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Økonomi- og Budgetcontroller – Herlev til Region Hovedstadens Apotek


Vil du være med til at sikre solid økonomistyring i en organisation med stor samfundsmæssig betydning og som står foran en historisk forandring?

Region Hovedstadens Apotek søger en økonomi- og budgetcontroller, der brænder for at skabe overblik, kvalitet og værdi gennem økonomisk indsigt, hvor dine økonomiske analyser vil gøre en stor forskel.

Om os:

Region Hovedstadens Apotek beskæftiger 800 medarbejdere og har en årlig omsætning på 4,3 mia. kr. Vi leverer medicin til hospitalerne i hele Region Hovedstaden og til de nordatlantiske lande. Vi producerer selv 20 % af Region Hovedstadens samlede medicinforbrug på hospitalerne og producerer også til de øvrige regioner. Vi brænder for at skabe værdi for hele sundhedsvæsenet og skabe innovative løsninger til fremtiden.

Den 1. januar 2027 bliver vi en del af Region Østdanmark, som med en befolkning på 2,8 millioner, bliver Danmarks største region. Vi kommer til at håndtere en tredjedel af Danmarks totale medicinforbrug. Vi står over for en omfattende sundhedsreform, som vil medføre store forandringer og skabe mange nye spændende og unikke opgaver – både strategisk og operationelt.

Vi er i gang med en opgradering til Microsoft Business Central (BC) og er ved at tage skridt til implementering af Business Intelligence (BI), der vil styrke en datadrevet ledelsesinformation og rapportering til både direktionen, produktionsledelsen og øvrige enheder på Apoteket.

Stillingen er nyoprettet, og du bliver en del af økonomiteamet, som består af tre dygtige medarbejdere med direkte reference til chefen for Økonomi og Drift.

Dine opgaver:

Som økonomi- og budgetcontroller bliver du en nøgleperson i økonomifunktionen med ansvar for:

  • Udarbejdelse og opfølgning på budgetter og forecasts
  • Økonomiske analyser og afvigelsesforklaringer
  • Understøtte ledelsen med analyser og rapportering, der skaber overblik og retning
  • Bidrage til udvikling af økonomiske prissætningsmodeller og processer
  • Tæt dagligt samarbejde med chefer og direktion
  • Ad-hoc opgaver, fordi hverdagen også byder på noget uventet ind i mellem

Du får en central rolle i at understøtte organisationen i en tid med flere forandringer, nye opgaver og øget kompleksitet. Du er ikke bange for at hjælpe til i Økonomiafdelingen, når det brænder på.

Din profil og vores forventninger til dig:

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse indenfor økonomi på bachelor- eller kandidatniveau
  • Har erfaring med økonomistyring og budgetlægning i en større organisation
  • Er stærk i Excel og gerne bekendt med BI-løsninger
  • Har erfaring med ERP-systemer – vi anvender både SAP og Navision, og er i gang med opgradering til Microsoft Business Central (BC)
  • Selvstændig og er vant til at tager ansvar for egen læring
  • Har gode samarbejdsevner, er servicemindet og kan formidle økonomi tværfagligt
  • Du kan oversætte tal til ikke-økonomer til sikker styring af deres budgetter
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udarbejdelse af businesscases og økonomisk projektopfølgning

Vi lægger vægt på, at du har en positiv tilgang til opgaverne, bidrager med godt kollegaskab og et godt humør, da vi tror på, at den gode arbejdsplads er fundamentet for succes.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld rolle i en organisation med komplekse opgaver med stor samfundsmæssig betydning
  • Mulighed for at præge økonomifunktionen i en tid med reformer og regional sammenlægning
  • Et fagligt stærkt miljø med mulighed for sparring med gode kolleger og en uformel omgangstone
  • Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for kompetenceudvikling
  • Ansættelse på 32-37 timer om ugen med mulighed for flextid og lejlighedsvis hjemmearbejde efter aftale og løn efter gældende overenskomst i Region Hovedstaden. Dit fysiske arbejdssted bliver i Herlev

Derudover kan du som medarbejder nyde godt af en række attraktive personalegoder, så som adgang til motionscenter, kantine, rabatordninger på feriehuse mv.

For nærmere information om stillingen kan du kontakte Chef for Økonomi- og Drift: Peter Holm Larsen på telefon 4273 6006.

Ansøgningsfrist 31. december 2025. Ansættelsessamtaler kan afholdes løbende.

Du finder mere om Region Hovedstadens Apotek her.

 

Det handler om liv

Om den medicin der redder liv, forbedrer liv og skaber livskvalitet. Det er os, der producerer og leverer den livsvigtige medicin til patienterne. Vi rådgiver læger og sygeplejersker og sikrer, at patienten får den rigtige medicin – hver gang.  
 
Det handler også om dit liv. Som en del af Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt vidensmiljø, hvor vi sammen gør hinanden bedre. 
 
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med? 
 
Fakta 
  • Vi er Nordeuropas største sygehusapotek med ca.750 ansatte på 12 adresser 
  • Vores kunder er hospitalerne i Region Hovedstaden samt Grønland og Færøerne  
  • Vi varetager produktion, levering og rådgivning om medicin  
  • Vi arbejder værdibaseret og med den nyeste teknologi, der bringer os i front. 


🕑  |  Herlev  |  31-12-2025


Ansøg her

Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Marielundvej 25
2730 Herlev
Kviknummer
LJA-5333
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
31-12-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Marielundvej 25
2730 Herlev
Kviknummer
LJA-5333
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
31-12-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken