Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Student assistant til ESG – er du stærk til data og administration?


Er du struktureret, nysgerrig og motiveret af ESG? Vil du være en del af en IT-virksomhed, hvor du både udvikler dine kompetencer og bidrager til den grønne omstilling? Så er det måske dig, vi leder efter til vores ESG-team i e-nettet.

Vi er et lille, professionelt team, der udvikler digitale løsninger inden for ESG-agendaen til finanssektoren. Vi har brug for dig til at understøtte vores rapporteringsarbejde mod Advisory Board samt analysere og verificere data fra flere forskellige kilder.

Hvad skal du lave?

Du kommer til at arbejde som en integreret del af teamet, som består af Manager, Product Owner, Forretningskonsulent samt eksterne udviklere.

Helt konkret skal du løse følgende opgaver:

  • Planlægning og koordinering af Advisory Board-møder, herunder udarbejdelse af dagsordener og præsentationsmateriale i tæt samarbejde med teamet.
  • Data- og analysearbejde med fokus på ESG, f.eks. indsamling og analyse af ESG-data som grundlag for videreudvikling af vores løsninger. Du kommer også til at teste løsninger og samarbejde med ESG-teamet for at skabe værdi for kunder i finanssektoren.

 

Hvad forventer vi af dig?

Vi er ambitiøse i vores forventninger til de resultater, vi skaber sammen, og derfor ønsker vi at få en kollega, der kan sige tjek til følgende: 

  • Du trives med administrative opgaver og har lyst til at stå for koordinering og udarbejdelse af materiale til Advisory Board
  • Du har interesse for data og vil arbejde med fx Power BI og let SQL-programmering. Det er en fordel, hvis du allerede er vant til at bruge Microsoft Office-pakken
  • Du er nysgerrig på it-løsninger og motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi og forretning. Du deltager engageret, er initiativrig og nyder at være en del af teamet, og samtidig at have dine egne opgaver
  • Du er hjælpsom og efterspørger også selv hjælp, når du har brug for det
  • Du kan arbejde ca. 15 timer om ugen
  • Du har mindst to år tilbage af dine studier

 

Hvad kan du forvente af os?

Du bliver en del af teamet og vil opleve tillid og ansvar. Du får dine egne opgaver med fuld adgang til sparring og støtte. Teamet motiveres af at lære nyt, så det vil ligeledes være en del af arbejdsdagen for dig.

Hos os bygger vi stærke relationer for at skabe gode vilkår for samarbejde, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger.

Vi arbejder efter rammer frem for regler, og vi kan lide at være sammen i både faglige og sociale sammenhænge. Vi har en aktiv personaleforening, som sørger for mange gode arrangementer, og hver fredag samles vi om fx morgenmøder, morgenmad og fredagssamlinger. 

Du kommer primært til at arbejde i vores lyse lokaler midt i København, og du kan se frem til stor fleksibilitet i form af placering af din arbejdstid.

Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, fordi det er med til at understøtte trivsel, motivation og arbejdsglæde. Som medarbejder i e-nettet får du meget mere med dig i dit arbejdsliv end løn og nogle punkter til dit CV.

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed, og derfor opfordrer vi dig til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vil du være en del af vores uimodståelige arbejdsplads?

Send din ansøgning og dit CV via ”Søg denne stilling”.

For at sikre en fair rekrutteringsproces skal du ikke inkludere et billede af dig selv eller oplyse din fødselsdato, når du ansøger.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Head of ESG, Anne Kristensen på telefonnummer 29603024 eller e-mail akr@e-nettet.dk.

Ansøgningsfrist er den 20. juni. Samtaler afholdes i uge 26 og 27.

Om e-nettet

Hos e-nettet samler vi finanssektoren og digitaliserer Danmark. Vi udvikler unikke løsninger, som leverer konkret værdi til kunder, borgere og samfund.

Når en kunde skifter bank uden knas. Når en digital tinglysning sker med få klik. Når en bolighandel kører friktionsløst. Så har e-nettet bygget de usynlige løsninger, der leverer synlige gevinster til alle.

e-nettet er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, og vi har gennem 25 år været med til at drive digitaliseringen af Danmark. Det fortsætter vi med. Derfor er vores vision at styrke Danmarks førerposition som verdens bedst digitaliserede samfund.

Læs mere på e-nettet.dk/karriere, hvor du kan møde nogle af dine kommende kolleger.



🕑  |  København  |  20-06-2025


Ansøg her

Virksomhed
e-nettet
Arbejdssted
Antonigade 2
1106 København
Kviknummer
LJA-3399
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-06-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
e-nettet
Arbejdssted
Antonigade 2
1106 København
Kviknummer
LJA-3399
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-06-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken