Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Direktør til Regionssekretariatet – med blik for fremtidens sundhedsvæsen


Trives du i et politisk landskab – og kan du omsætte politiske beslutninger til konkret handling? Er du en leder med stærke relationelle kompetencer og politisk tæft.  Vil du være med til at forme og implementere den sundhedspolitiske dagsorden i en af Danmarks mest ambitiøse regioner? 

Så er det dig, vi søger som ny direktør for vores Regionssekretariat. Stillingen er en unik mulighed for at få en central nøgleposition i en tid med store forandringer. Du kommer til både at være ledelsesmæssig sparringspartner for direktionen og den politiske ledelse – og drivkraft for organisatorisk udvikling i Regionssekretariatet. 

I en region med 33.000 ansatte kommer du til at skulle betjene både det politiske niveau og regionens topledelsessystem samt sikre en tæt kobling mellem de to niveauer.

Du får 

  • en stor berøringsflade og et bredt spektrum af samarbejdspartnere i regionsrådet, sundhedsrådene, koncernledelsen, på hospitalerne, i stabe og fællesfunktioner. 
  • en strategisk og meningsfuld rolle i en organisation med stor samfundsmæssig betydning 
  • ansvaret for en afdeling med 160 medarbejdere fordelt på 5 kontorer, der varetager opgaver indenfor hhv. råds- og direktionsbetjening, juridisk rådgivning, digital forvaltning, patientkontor og Intern Service

Dine opgaver og ansvarsområder 

Regionssekretariatet løser en række driftsmæssige og strategiske opgaver for Regionsrådet og direktionen og har en stor berøring med hele koncernen, herunder regionshuse og hospitaler.  

Du kommer til at arbejde med at: 

  • sikre koordination og sammenhængskraft mellem det politiske og administrative niveau, fælles- og stabsfunktioner og hospitaler 
  • understøtte en åben og tillidsfuld samarbejdskultur, hvor relationer og dialog er i centrum 
  • balancere mellem de strategiske og de driftsorienterede opgaver, samtidig med at du sikrer en stabil og effektiv daglig drift
  • styrke udviklingen af afdelingen gennem fokus på kompetenceudvikling, trivsel og effektivisering af arbejdsgange – herunder digitalisering og automatisering
  • etableringen og understøttelsen af de nye Sundhedsråd samt regionens rolle i at styrke de regionale opgaver, vi har i forbindelse med at sikre, at de nære sundhedstilbud kommer tættere på borgerne

Vi søger en direktør, der… 

Har blik for både drift og udvikling, er strategisk stærk også relationelt og som – med politisk forståelse og organisatorisk udsyn – kan lede og udvikle en nøglefunktion i en tid med store forandringer. Du trives i et komplekst politisk miljø og formår at omsætte politiske beslutninger til konkrete handlinger. Du har en skarp forståelse for samspillet mellem politik og administration og kan sikre et effektivt samarbejde med både regionale og nationale aktører. 

Region Midtjyllands værdier er dialog, dristighed og dygtighed. Som direktør for Regionssekretariatet evner du at bringe alle værdier i spil. 

Det kræver, at du har:  

  • solid ledelseserfaring fra en kompleks, politisk styret organisation – gerne med erfaring fra sundhedsområdet 
  • politisk tæft og evner at navigere i et landskab med mange interessenter
  • en samarbejdsorienteret lederstil, der skaber følgeskab og er lyttende og stærk i relationel ledelse 
  • en forståelse for vigtigheden af sikker drift, men også et transformativt mindset og motiveres af at skabe forandring med afsæt i fælles mål 
  • lykkedes med en bred og kompleks opgaveportefølje – ligesom du før har fundet djævlen i detaljen og evner at balancere mellem at være lyttende og beslutsom 

Du har formentlig en samfundsvidenskabelig uddannelse – gerne suppleret med relevant lederuddannelse – men det vigtigste er dine erfaringer og, hvad du har lavet hidtil i karrieren. 

En del af koncernledelsen 

Du refererer til Regionsdirektøren i Region Midtjylland, deltager i direktionsmøder og indgår i Koncernledelsen. Koncernledelsen udgør den øverste ledergruppe i regionen og dækker alle regionens ansvarsområder. Den understøtter bl.a. samarbejdet mellem regionens administration og drift samt arbejdet på tværs af regionens ansvarsområder – ligesom den kvalificerer overordnede strategiske beslutningsoplæg.  

Du vil få et tæt samarbejde med kollegerne i koncernledelsen, når I sammen skal tænke regionale og nationale beslutninger i et lokalt perspektiv og agere i en politisk styret organisation. 

Herudover vil der være et tæt samarbejde med Danske Regioner og sekretariatscheferne fra de andre regioner.

Om Regionssekretariatet 

Regionssekretariatet fungerer som et strategisk og koordinerende bindeled på tværs af organisationen. Sekretariatet har stor berøring og samarbejde med Regionsrådet, hele koncernen – særligt direktionen – den øvrige administration i regionshusene og administrationerne på hospitalerne samt brugere af sundhedsvæsenet. Sekretariatet sikrer juridisk rådgivning og beslutningsstøtte til både direktion og Regionsråd. 

Regionssekretariatet er en centralt placeret afdeling med ca. 160 medarbejdere, fordelt på fem kontorer, der ledes af tre kontorchefer og tre vicekontorchefer. (Læs mere om Regionssekretariatet og de enkelte kontorer i bilaget.) 

Løn og ansættelsesvilkår 

Tiltrædelse: 1. april 2026 

Du bliver ansat ved Region Midtjylland med tjeneste i Regionshuset, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Stillingen aflønnes efter "Aftale for chefer" på trin 52+1 med et opslagsniveau inkl. afkøb af merarbejde på 1.072.226 kr. (1. november 2025-niveau).   

Hertil kommer pension på 21,59 % samt mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. 

Stillingen er undtaget fra kravet om tidsregistrering. 

Få mere at vide 

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør Jonas Dahl på 29 74 41 45. 

Mercuri Urval deltager i dele af rekrutteringsprocessen, og du er også velkommen til at kontakte Jakob Westh på telefon 60 89 64 36. 

Læs mere: 

Regionssekretariatet - Region Midtjylland 

Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere i Region Midtjylland - Medarbejder.rm.dk 

God ledelse og styring i Region Midtjylland - Region Midtjylland

Politik - Region Midtjylland 

Læs mere om regionssekretariatet

Ansøgningsfrist og samtaler 

Samtalerne finder sted hhv. mandag den 2. februar 2026 i Århus (1. runde) og tirsdag den 24. februar 2026 i Viborg (2. runde). 

For kandidater, der går videre til 2. samtale, udarbejdes personprofil og kognitiv test med opfølgende tilbagemeldingssamtale. 

Sådan gør du:

Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. 

Din ansøgning skal stiles til direktionen i Region Midtjylland. 

Vedhæft CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er onsdag den 20. januar 2026. 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



🕑  |  Viborg  |  20-01-2026


Ansøg her

Virksomhed
Region Midtjylland
Arbejdssted
Skottenborg 26
8800 Viborg
Kviknummer
LJA-5602
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøgningsfrist
20-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Region Midtjylland
Arbejdssted
Skottenborg 26
8800 Viborg
Kviknummer
LJA-5602
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøgningsfrist
20-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken