Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Direktionssekretær til TryghedsGruppen


Bliv administrativt omdrejningspunkt i en organisation, der arbejder for at skabe tryghed i Danmark.

Vi søger en kvalitetsbevidst og detaljeorienteret direktionssekretær, der sikrer, at vores administrative opgaver bliver løst effektivt og med høj standard. Som direktionssekretær er du den administrative nøgleperson i TryghedsGruppens betjening af direktion, bestyrelse og repræsentantskab.

Om stillingen

Dine ansvarsområder vil være:

  • Kvalitetssikring af materiale til vores repræsentantskab, bestyrelse og direktion, så alt, der sendes ud, er både indholdsmæssigt og sprogligt korrekt, velskrevet og let at forstå for modtagerne.
  • Kalenderstyring og håndtering af henvendelser til direktion, bestyrelse og repræsentantskab, hvor forståelse for prioritering og tonen er vigtig.
  • Systemunderstøttelse af vores repræsentantskab, fx ajourføring i diverse systemer.
  • Har du også lysten til at lave mindre digitale præsentationer til møder eller korte skriftlige oplæg, rammer du bredden i jobbet som vores nye direktionssekretær.

Dine kvalifikationer:

  • Du er tilhænger af systematik, struktur og omhyggelighed med detaljerne – du har blik for det, der mangler, så alt fremstår gennemarbejdet og professionelt.
  • Du kan bevare overblikket over leverancer i forskellige dele af organisationen og hurtigt se, hvor der er behov for at tænke på tværs – også når det ikke er beskrevet på forhånd.
  • Du har en god procesforståelse og tilrettelægger planer og møder optimalt med overblik – og husker at korrigere undervejs i tæt samarbejde med alle involverede.
  • Du er opmærksom på at understøtte kolleger og processer, så de forskellige bidrag munder ud i gode resultater i et stærkt kollegialt samspil.

Lyder ovenstående som noget for dig, og har du erfaring med lignende opgaver og en faglig baggrund, der har givet dig de nødvendige kvalifikationer og kompetencer – enten administrativt eller akademisk – så håber vi at høre fra dig.

Du bliver en del af Sekretariat, Medlemmer & Reception, som er et fagligt stærkt og engageret team med 12 kolleger, der arbejder på tværs af TryghedsGruppen. Du vil referere til underdirektør Johannes Nilsson og få et tæt samspil med direktionen.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er omfattet af forsikringsoverenskomsten. Løn forhandles efter erfaring og kvalifikationer.

Om os som arbejdsplads

TryghedsGruppen er et medlemsbaseret selskab med 1,5 mio. medlemmer, som står bag TrygFonden og er største aktionær i forsikringsselskabet Tryg. Vores øverste myndighed er et repræsentantskab bestående af 70 medlemmer. Herudover har vi en bestyrelse og en direktion, og vi er i alt ca. 70 medarbejdere.

Vi prioriterer at være en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, hvor du har mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi er en arbejdsplads, som vægter det sociale sammenhold og har fokus på trivsel og balance mellem arbejde og privatliv.

Sådan søger du

Vi tror på, at mangfoldighed styrker vores arbejde, og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

  • Send din ansøgning og CV til job@tryghedsgruppen.dk
  • Ansøgningsfrist: 11. januar 2026
  • Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 4 og anden samtalerunde i uge 5. Der kan i forbindelse med anden samtalerunde blive anvendt en case
  • Tiltrædelse hurtigst muligt

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Anne Bech Kokkenborg

Senior projektleder

Tlf.: 45 26 08 51

abk@tryghedsgruppen.dk

 

Johannes Nilsson

Underdirektør

Tlf.: 45 26 08 01

jn@tryghedsgruppen.dk



🕑  |  Virum  |  11-01-2026


Ansøg på e-mail

Virksomhed
TryghedsGruppen
Arbejdssted
Hummeltoftevej 49
2830 Virum
Kviknummer
LJA-5475
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
11-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
TryghedsGruppen
Arbejdssted
Hummeltoftevej 49
2830 Virum
Kviknummer
LJA-5475
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
11-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken