Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Engageret jurist med interesse for offentlig ret til Erhvervsstyrelsens interne advokatkontor


Vil du være med til at håndtere juridiske udfordringer, der har betydning for samfundet og dansk erhvervsliv? Og vil du bidrage til at sikre høj juridisk kvalitet i alle Erhvervsstyrelsens aktiviteter? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Jura – styrelsens interne advokatkontor!

Om stillingen

Team Jura i Erhvervsstyrelsen fungerer som styrelsens interne advokatkontor og betjener direktionen, chefgruppen og hele huset med kvalificeret juridisk rådgivning på tværs af styrelsens brede ansvarsområde.

Vi søger en dygtig og engageret jurist til søjlen for offentlig ret, der kan finde løsninger på komplekse og samfundsrelevante juridiske problemstillinger med stor betydning for dansk erhvervsliv. I Team Jura vil du komme til at arbejde med mange forskellige retsområder – blandt andet forvaltningsret, databeskyttelse, selskabsret og reglerne for styrelsens kontrol- og tilsynsområder.

Din arbejdsdag bliver både alsidig og udfordrende med opgaver som juridisk rådgivning, notatskrivning, lovteknisk gennemgang af lovforslag og intern undervisning af kollegaer. Du får en bred kontaktflade i hele organisationen.

Du vil desuden komme til at arbejde med juridiske opgaver inden for det forsvarsindustrielle område, herunder udarbejdelse af afgørelser og behandling af aktindsigtsanmodninger. Har du interesse og evner, får du også mulighed for at opnå erfaring med retssagsførelse – størstedelen af vores sager fører vi selv.

I Team Jura går vi meget op i at sparre med hinanden for at sikre den bedste løsning. Du vil derudover blive en del af et team, som kendetegnes ved en stærk og unik holdånd. Her er det sjovt at gå på arbejde, diskussionerne er nørdede, tonen er uformel, og vi er altid godt repræsenteret til fredagsbaren eller de andre mange sociale arrangementer i Erhvervsstyrelsen.

Om dig

Du er uddannet cand.jur. og har gerne nogle års erfaring med juridisk arbejde, fx fra en offentlig myndighed – enten i fuldtidsstilling eller som studentermedhjælper.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har interesse for offentlig ret
  • Har lyst til at udvikle dig i rådgiverrollen og trives med at formidle viden til direktion, ledelse og kolleger.
  • Er fleksibel og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • Kan tage initiativ og formår at planlægge og løse dine opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre.

Hos os bliver din arbejdsdag både spændende og fagligt udfordrende – og du er tæt på der, hvor beslutningerne træffes.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer i landet. Stillingen er placeret på Langelinie i København. 

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder. 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen her.

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Indplacering vil være som fuldmægtig. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Chefjurist Claus Ulrich Schousboe, telefon 35 29 10 23. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Birch på 91 33 71 39.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Interesseret?

Lyder stillingen som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling”-knappen i annoncen og følg instrukserne. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest onsdag den 18. februar 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 9.
 

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her.

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer i landet – København, Nykøbing Falster, Silkeborg og Esbjerg.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder. 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erhvervsstyrelsen.dk.   

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.



🕑  |  København Ø  |  18-02-2026


Ansøg her

Virksomhed
Erhvervsstyrelsen
Arbejdssted
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-5973
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
18-02-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Erhvervsstyrelsen
Arbejdssted
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-5973
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
18-02-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken