
Juridisk rådgiver med fokus på ansættelsesret og konkrete medlemssager
Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og engageret miljø, som arbejder for at sikre gode forhold for læger ansat i sundhedsvæsenet? Trives du i en varieret arbejdsdag og i det personlige møde med medlemmer, tillidsvalgte, politikere og arbejdsgivere?
Så er du måske vores nye kollega i Yngre Læger.
Din kommende arbejdsplads
I Afdelingen for Rådgivning, Forhandling og Ansættelsesret varetager vi medlemmernes interesser fra det første møde med lægearbejdsmarkedet, repræsentationen af det enkelte medlem i konkrete sager til forhandling af overenskomster og kollektive aftaler på landsplan.
Vi ser det personlige møde med medlemmerne som vores allervigtigste opgave, og derfor er relationer og kommunikation en naturlig del af den nødvendige faglighed.
Det er en grundpræmis i vores arbejde, at vi søger løsninger, der så vidt muligt deeskalerer konflikter og bringer vores medlemmer godt videre.
Vores nye juridiske rådgiver
Vi søger en ny kollega, der med solid juridisk faglighed kan rådgive foreningens medlemmer og bistå med at finde de rigtige løsninger for den enkelte læge.
Lysten og evnen til at rådgive samt sikkerheden i det personlige møde med medlemmerne er afgørende for at få succes i stillingen. Det er derfor vigtigt, at du finder glæde i at sætte dig ind i det enkelte medlems konkrete situation og yder juridisk bistand af høj kvalitet, samtidig med at du kan yde god service og sparring.
Stillingen giver dig en stor kontaktflade med læger med forskellige langsigtede karrieremæssige og personlige interesser. Du kommer til at yde individuel medlemsrådgivning om ansættelsesretlige spørgsmål samt repræsentere Yngre Læger i konkrete sager om ansættelsesforhold.
Du vil i begrænset omfang indgå i den telefoniske medlemsrådgivning, ligesom undervisning på diverse TR-kurser og eksterne arrangementer vil indgå i arbejdet.
Det er vigtigt, at du tager ansvar for at levere resultater og bidrager til afdelingens samarbejdende og lærende kultur, der bygger på kollegial sparring og stor faglig selvstændighed.
Vi håber at kunne tiltrække dig, der:
- Har en juridisk kandidatuddannelse.
- Har erfaring med ansættelsesret og individuel interessevaretagelse – gerne på det offentlige område.
- Trives i det personlige møde med medlemmer, tillidsvalgte, politikere og arbejdsgivere.
- Motiveres af at arbejde for bedst mulige vilkår for lægerne – både individuelt og kollektivt.
- Forstår fagbevægelsens værdigrundlag og værdien af et partssystem.
- Kan agere inden for rammerne af en politisk styret organisation.
Organisering
I Afdelingen for Rådgivning, Forhandling og Ansættelsesret er vi 10 kolleger med forskellig baggrund, men med et fælles ønske om at levere den bedst mulige service og repræsentation for Yngre Lægers medlemmer.
Afdelingen er inddelt i tre teams og denne stilling er placeret i Team Jura og Personsager.
Løn og ansættelsesvilkår
Vores husaftale læner sig op ad den statslige overenskomst for akademikere. Afhængig af dine kompetencer og erfaring vil stillingens lønniveau ligge i spændet 53.000 til 58.000 kr. om måneden plus 21 pct. i pension.
Arbejdsstedet er i København med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen efter aftale.
Vi servicerer medlemmer i hele landet, og karakteren af opgaverne gør langtidsplanlægning svær. Stillingen indeholder en vis rejseaktivitet og fleksibilitet med hensyn til mødetidspunkt – naturligvis med respekt for, at vi alle har andre prioriteter i livet end vores arbejde.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 19. januar 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler den 26. januar 2026 og håber at besætte stillingen med tiltrædelse 1. marts 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lene Hallenberg på 2811 4246.
Kontakt
Yngre Læger
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Lene Hallenberg
+4528114246
Yngre Læger som arbejdsplads
Yngre Læger er en attraktiv arbejdsplads med en uformel omgangstone og gode muligheder for faglig udvikling.
Vi er ca. 50 medarbejdere i sekretariatet. De fleste af os arbejder i Domus Medica tæt på Østerport Station, hvor vi deler hus med Lægeforeningen, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation. Ca. 8-10 kolleger arbejder lokalt i Kolding, Aarhus og Aalborg.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, etnicitet, handicap eller religion.
Yngre Læger er fagforening for 16.900 læger og speciallæger
Yngre Læger kæmper for et fleksibelt lægeliv med gode løn- og arbejdsvilkår samt lægedækning i hele landet.
Gennemsnitsalderen for medlemmer af Yngre Læger er ca. 37 år, og de fleste er i gang med deres hoveduddannelse. Ca. hver 4. medlem er speciallæge inden for ét af de i alt 39 lægelige specialer - fra akutmedicin til øre-næse-hals-kirurgi. Alle yngre læger er samtidig medlem af Lægeforeningen, som er standsforeningen for alle læger i Danmark.
Ansøg her
Yngre Læger
Kristianiagade 12
2100 København Ø
LJA-5589
Fuldtid
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
19-01-2026
Tilbage til søgning




