
Studentermedhjælper til juridisk sagsbehandling inden for skoleområdet
Er du i gang med jurastudiet eller lignende og har lyst til at afprøve dine juridiske kompetencer i praksis og samtidig få indblik i arbejdet i centraladministrationen? Så har du nu mulighed for at blive studentermedhjælper i Kontor for Frie Skoler i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er flyttet til nye lækre lokaler på Kalvebod Brygge 47.
Hvad tilbyder vi?
Som studentermedhjælper hos os får du:
- Et studiejob med mening, hvor du understøtter kvalitet og retssikkerhed i undervisningssystemet
- En hverdag, hvor du anvender din juridiske metode og bliver skarp på forvaltningsret i praksis
- Et godt fagligt miljø med søde og dygtige kolleger
- Variation i opgaverne og mulighed for ansvar, alt efter erfaring og interesse
- Grundig oplæring og fleksibilitet i forhold til dit studie
Om jobbet
Du bliver en del af Kontor for Frie Skoler, som fører statsligt tilsyn med fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler. Vi sikrer, at skolerne lever op til lovgivningen, og vi understøtter kvalitet i undervisningen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
- Besvare mundtlige og skriftlige henvendelser fra skoler, borgere og andre
- Varetage aktindsigter sammen med kontorets anden studentermedhjælper og med tæt sparring fra kontorets jurister
- Understøtte forskellige tilsynsopgaver
- Foretage juridisk informationssøgning og skrive notater
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har afsluttet 1. årsprøve på jurastudiets bachelor eller lignende eller er i starten af din kandidatuddannelse
- Har interesse for forvaltningsret og offentligret
- Har styr på juridisk metode og skriver klart og præcist
- Arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig
- Er selvstændig, imødekommende og bidrager positivt til samarbejdet
Om os
Kontor for Frie Skoler varetager styrelsens opgaver vedrørende tilsyn, udvikling og regelarbejde på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler. Vi har et stærkt fagligt miljø med jurister, akademikere, pædagogiske konsulenter og administrative medarbejdere. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og en god arbejdsdag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper med en arbejdstid på ca. 15 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomstaftale i staten. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktivt studerende.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sofie Alber Jørgensen på 33 92 53 10. Du kan også læse mere om styrelsen på www.stukuvm.dk.
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og karakterudskrift via opslaget senest søndag den 11. januar 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 3. Ansættelsesstart er hurtigst muligt.
Ansøg her
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
LJA-5543
Studenterjob
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
11-01-2026
Tilbage til søgning



