Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Controller


Har du en baggrund som controller, chefkonsulent eller økonomikonsulent fra en offentlig eller privat virksomhed, så er du måske vores nye business controller. Trives du med spændende udfordringer i et stærkt fagligt miljø og ønsker du en arbejdsplads med gode kolleger som hjælper og giver sparring, så er økonomiafdelingen hos Kalundborg Forsyning stedet for dig. Vi er 10 kolleger med forskellig uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund. Vi vægter fleksibilitet i tilrettelæggelsen og udførelsen af opgaverne, så familie- og arbejdsliv hænger sammen understøttet af hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid.

Ansvarsområder og opgaver
Du bliver tilknyttet økonomiafdelingen for Kalundborg Forsyning og får blandt andet et samarbejde med vores afdeling for Projekt & Tilsyn samt driften. Vi har en flad organisation og kort vej til koncernledelsen.

Som vores kommende kollega vil dine opgaver bl.a. være

  • Controller på et stort anlægsprojekt i tæt samarbejde med projektleder og styregruppe
  • Udarbejde budget, budgetopfølgning samt bidrag til regnskab på selskabet Kalundborg Renseanlæg
  • Likviditetsstyring samt prognose for selskabet
  • PowerBi rapporter som understøtter organisationens behov for informationer

Faglige og personlige kvalifikationer
Det er vores forventning, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring fra enten en offentlig eller privat virksomhed. Derudover har du følgende kvalifikationer.

  • Erfaring med økonomisk styring af større anlægsprojekter, hvor samarbejde med projektledere og styregruppe er essentielt
  • Erfaring med at udarbejde budgetter og budgetopfølgning på drift og anlæg samt bidrage til regnskabsudarbejdelse
  • Du har lyst og evne til at arbejde dig ind på nye områder/opgaver
  • Du kan arbejde selvstændigt og har blik for kvalitet
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til det regulatoriske, men det er ikke et krav.
  • Kender du til økonomisystemet BC20 og PowerBi, så er det et plus, og ellers hjælper vi med oplæring

Vi kan tilbyde
Kalundborg Forsyning er en moderne forsyning, hvor du som medarbejder har indflydelse på dine arbejdsopgaver og udførelsen af dem. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra, fleksibel arbejdstid, ligesom vi har en sundhedsforsikring, fuldtidsulykkesforsikring og tilbyder fysisk træning i firma regi, hvor du må bruge en halv time om ugen af din arbejdstid. Hver fredag mødes hele organisationen til fælles morgenbrød og deling af relevant information.

Ønsker du flere informationer

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Tina Ottesen på
Tlf. 40 28 73 31 eller business controller Sune Rolsted på Tlf. 23 80 20 61.

Stillingen er fuldtid på 37 timer.

Der afholdes to jobsamtaler, hvor 1. samtale holdes torsdag den 21. august, den 2. samtale holdes tirsdag den 26. august 2025. Vi forventer opstart i jobbet onsdag den 1. oktober 2025.

 

Kalundborg Forsyning er en virksomhed med plus hundrede medarbejdere, og vi vokser fortsat. Vi anses for at være blandt frontløberne inden for forsyningsbranchen. Gennem de senere år har vi bygget innovative løsninger inden for vand og varme, og vi er langt fra færdige. Vi er ikke bange for at gå foran og vise vejen for branchen. Vi leverer drikkevand og fjernvarme til husstande og virksomheder i Kalundborg – samt rensning af spildevand fra hele Kalundborg Kommune.

Vi er en matrix-organisation, hvor vi samarbejder på tværs, og hvor der er korte beslutningsveje. Vi har stor fokus på arbejdsmiljø og er certificeret i dette. Kalundborg Forsyning er en central aktør i den internationalt anerkendte Kalundborg Symbiose. Trivsel er i højsædet, og vi har stor fokus på work-life balance. Vi har 
flere forskellige tiltag for at sikre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 



🕑  |  Kalundborg  |  14-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Kalundborg Forsyning A/S
Arbejdssted
Dokhavnsvej 15
4400 Kalundborg
Kviknummer
LJA-3943
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning
Ansøgningsfrist
14-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Kalundborg Forsyning A/S
Arbejdssted
Dokhavnsvej 15
4400 Kalundborg
Kviknummer
LJA-3943
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning
Ansøgningsfrist
14-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken