
Vil du være med til at styrke Danmarks forsvar gennem forskning, innovation og teknologi?
Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) søger 1-2 nye kolleger i Aalborg eller København, der kan hjælpe med at placere Danmark i internationale forsvarsteknologiske værdikæder.
Forsvarsteknologi er blevet et strategisk fokusområde for Danmark, EU og NATO. I dansk sammenhæng omfatter det Regeringens satsning inden for forsvarsteknologi 2026-2029, som bl.a. omfatter en flerårig ramme for NFC. Som led i den nationale satsning søger vi 1-2 nye kolleger, der vil være med til at bygge bro mellem myndigheder/Forsvaret, universiteter/GTS-Institutter samt danske og udenlandske virksomheder for at omsætte viden til konkrete resultater for dansk og allieret sikkerhed og styrke den danske teknologiske base.
Vi tilstræber en kombination af forskellige kompetencer, baggrunde, køn og aldre, og vi søger derfor bredt.
Vigtigst for os er, at du er:
- selvstændig og samtidig holdspiller
- frisk på at lære nyt, men også selv bringer kompetencer, drive og viden ind
- trives med at udforske nye muligheder og samtidig er fokuseret på at skabe reelle og varige resultater
Om stillingerne
Vi søger en eller to stærke profiler, der kan bidrage med energi, kompetencer og erfaringer inden for bl.a. følgende områder:
- Myndighedsarbejde, partnerskaber med Forsvaret og på sikkerhedsområdet, kontakt med centrale dele af Forsvarets og forsvarsministeriets styrelser med fokus på konkrete leverancer og partnerskaber.
- Forsknings- og innovationspartnerskaber, erfaring med videnssektoren og samspil mellem universiteter og GTS’er, opbygning og strategisk styring inden for forskningsverdenen.
- Erfaringer inden for nye teknologier som fx biotek, energi, nye materialer eller lignende.
- Internationale erfaringer, fx fra EU- eller NATO-sammenhæng, herunder med deltagelse i EU-konsortier eller EU-finansierede projekter.
- Erfaringer med industrisamarbejde og leverancer til udenlandske leverandører samt aftaler inden for modkøbsordningen.
Vi forventer ikke, at du har erfaringer på alle områder, men berøring med ét eller flere af ovennævnte områder vil være afgørende. Du kan have både civil og militær baggrund.
Arbejdsopgaver vil blive tilpasset din konkrete profil efter dialog med dig. De kan omfatte:
- At være ansvarlig for projekter og tiltag finansieret af NFC – herunder dialog med NFC-partnere omkring myndighedskontakter og skalering via andre partnere.
- Samarbejde med Forsvaret omkring en række nye initiativer inden for innovation og teknologi Udvikling af nye modeller inden for det forsvarsteknologiske områder i tæt samspil med Forsvaret og andre relevante myndigheder samt hjemtagning af EU-midler og samarbejde med øvrige partnere.
- Etablering af partnerskaber og sikring af et tæt samarbejde med fx industri, internationale virksomheder og partnere samt bredt i forskningsverdenen.
Om dig
Vi forestiller os, at du kan have flere af følgende erfaringer:
- Har en relevant uddannelse og erfaring inden for NFC’s arbejdsområder, fx fra Forsvaret, forskningsområdet, centraladministrationen eller forsvarsindustrien.
- Har projekt- og procesledelseskompetencer og erfaring med at lede/facilitere komplekse og videnstunge projekter og formår at skabe fremdrift i disse.
- Har politisk tæft og forståelse for Forsvaret og dansk sikkerhedspolitik og samtidig kan arbejde i den akademiske verden.
- Har et eksisterende netværk samt er en stærk formidler og kommunikator på både dansk og engelsk.
- Trives med skiftende opgaver og sammenhænge og kan bygge og fastholde relationer. Er engageret og initiativrig af natur – med evne til at følge op og eksekvere.
- Det er en forudsætning for varetagelse af stillingen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde denne godkendelse under hele din ansættelse.
Om Nationalt Forsvarsteknologisk Center
NFC-sekretariatet er et mindre, agilt og motiveret team, der i høj grad kan arbejde selvstændigt. For de rigtige profiler er der mulighed for at præge stillingen og udviklingen af NFC. Dit personlige drive og dine ambitioner for centerets udvikling bliver afgørende.
Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) blev dannet i 2023 som et partnerskab med deltagelse af samtlige danske universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. NFC refererer til en styregruppe med alle partnere og har Aalborg Universitet som værtsorganisation.
Formålet med NFC er at udvikle den nationale kapacitet på forskningsområderne og fungere som et nationalt kontaktpunkt til forsknings- og udviklingsmiljøerne for Forsvaret og andre interessenter. NFC skal desuden skabe oversigt over nationale styrkepositioner og svagheder inden for forsvarsteknologisk viden samt koordinere de samlede nationale indsatser på universitets- og GTS-området, som kan bringes i spil internationalt. Især aktiviteter i EU- og NATO-regi er kommet godt i gang, og der forventes et øget aktivitetsniveau i de kommende måneder. Vi søger en til to kollegaer, der vil være med til at understøtte Forsvarsteknologisk udvikling og bidrage til at styrke Danmark og dets allieredes forsvar og sikkerhed. Læs mere om NFC her: www.nfc.dk.
Vi tilbyder et udfordrende job med stor selvstændighed, afveksling i opgaverne og med en stor kontaktflade. Det er en rolle, hvor du vil kunne
- arbejde tæt på centrale beslutningstagere i forsvars-, forsknings- og innovationssystemet
- påvirke opbygningen af Danmarks forsvarsteknologiske kapacitet
- skabe samarbejder mellem universiteter, virksomheder og myndigheder
- arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, forskning, sikkerhed og strategi
- og blive en del af et lille, ambitiøst og handlekraftigt team.
Har du spørgsmål til stillingen?
Arbejdsstedet er Aalborg Universitet campus i enten Aalborg eller i København. Du bedes oplyse i ansøgningen, hvilket campus du søger ansættelse på. Der kan forekomme rejseaktivitet.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til centerdirektør Lars Bo Larsen på tlf. 4153 2577 / labola@nfc.dk eller office manager Mette Wenøe på tlf. 2491 1432/ mettew@nfc.dk.
Send din ansøgning senest den 28. september 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 41 og/eller 43 efter nærmere aftale.
Ansættelse forventes fra den 1. januar 2027.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling i ansættelsesperioden med 37 timer om ugen, men vi er også åbne for andre konstruktioner, herunder projekt- eller deltidsansættelser.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Såfremt indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Kontakter
- Lars Bo Larsen: +4599403228, labola@nfc.dk
Ansættelsestype
Fuldtid/deltid
Ref. nummer
2026/1018
Ansøgningsfrist
Ansøg her
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 1
9220 Aalborg
LJA-8042
Fuldtid
Akademisk arbejde, Forskning og undervisning, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
28-09-2026
Tilbage til søgning



