Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Dygtig og engageret studentermedhjælper søges


Har du interesse for det uddannelsespolitiske område og har du lyst til at prøve kræfter med administration og kommunikation på et centralt politikområde? Så er du måske vores nye studentermedhjælper. 

Vi søger en ny studentermedhjælper, som skal bidrage til vores arbejde med politik, uddannelsesadministration og kommunikation om uddannelserne til bl.a. social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og ernæringsassistent. I Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU) udvikler vi og administrerer en række erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser på velfærdsområdet og sørger for, at uddannelserne matcher arbejdsmarkedets behov.

Vær med til at skabe gode uddannelser på velfærdsområdet

Som studentermedhjælper i SEVU vil du skulle understøtte vores arbejde med at betjene arbejdsmarkedets parter og understøtte initiativer, der skal sikre flere dygtige faglærte på velfærdsområdet ved fx at reducere frafald, styrke rekrutteringen og øge kvaliteten af uddannelserne. Du skal indgå i sekretariatets kommunikationsindsats og administrationen af uddannelserne. Vi forventer, at du især skal arbejde med:

  • Administration og driftsopgaver i forbindelse med godkendelse af oplæringssteder og svendeprøver, herunder udstedelse af uddannelsesbeviser mv.
  • Planlægning og praktiske opgaver i relation til konferencer, seminarer, konkurrencer og lignende arrangementer.
  • Understøtte den politiske betjening af en række politiske udvalg med fx, mødeforberedelse, data, indstillingsnotater mv.
  • Bidrag til nyhedsbreve, hjemmeside og anden skriftlig kommunikation.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er en dygtig, ambitiøs og nysgerrig studerende, der har mod på at lære nyt og tage ansvar samt har interesse for politik, uddannelse og arbejdsmarkedsforhold på velfærdsområdet.
  • Har gode skriftlige formidlingsevner og blik for at kommunikere til modtageren.
  • Er analytisk og har flair for indsamling og bearbejdning af data og viden, opsætning af figurer, tabeller i fx Excel og PowerPoint.
  • Er systematisk og har let ved at lære nye IT-systemer og programmer.
  • Er en holdspiller, der finder det naturligt at give en ekstra hånd med, når situationen kræver det.

Udover en masse spændende opgaver, skal du også være klar på at brygge kaffe, printe og hjælpe til med helt praktiske ting (opgaver som vi alle sammen giver en hånd med).

Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk universitetsuddannelse, som fx statskundskab, forvaltning, uddannelsesvidenskab, sociologi eller lignende. 

Om Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU)

I SEVU arbejder vi med at udvikle uddannelser på velfærdsområdet i takt med behovene på arbejdsmarkedet. Vi klæder beslutningstagere på til at træffe velunderbyggede og holdbare beslutninger gennem tæt kontakt til skoler og praksis samt ved hjælp af data og analyser. Sekretariatet består pt. af 18 medarbejdere, hvis primære opgaver er at arbejde for arbejdsmarkedets parters interesser i forhold til uddannelserne på velfærdsområdet.

Sekretariatet ejes af parterne bag de erhvervsrettede velfærdsuddannelser og er en del af det partsstyrede erhvervs- og efteruddannelsessystem, og vi arbejdet tæt sammen med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, ministerier og uddannelsesinstitutioner. Følgende organisationer er repræsenteret i SEVU: FOA, 3F, BUPL, Kost og Ernæringsforbundet, TL, SL, Danske Regioner og KL.

Du vil komme til at arbejde i et sekretariat, hvor samarbejde og gode relationer vægtes højt, og hvor vi udvikler hinanden gennem sparring og sammen opnår højt fagligt niveau.

Vi prioriterer det sociale højt i vores sekretariatet, og du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor alle løfter i flok. SEVU tilbyder en række personalegoder, f.eks. en delvist betalt frokostordning. Vi bor i et stort driftsfællesskab sammen med en række andre uddannelsessekretariater centralt i København, lige ved hovedbanen. Se mere om sekretariatet på www.sevu.dk

Ansættelsesforhold

Vi ønsker, at du tiltræder den 15. august 2026. Stillingen er som udgangspunkt 15 timer ugentligt og der vil være fleksibilitet i forhold til eksamensperioder eller anden studieaktivitet. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for administration og IT mv. mellem HK og KL.

Ansøgningsfrist d. 22. juni 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. juni i dagtimerne

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte specialkonsulent og koordinator Tine Hamilton på thb@sevu.dk eller på telefon 30905705

Søg stillingen her: https://www.jobindex.dk/job/ansoegning/2443570



🕑  |  København V  |  22-06-2026


Ansøg her

Virksomhed
SEVU
Arbejdssted
Vesterbrogade 6D, 4.
1620 København V
Kviknummer
LJA-7287
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
22-06-2026



Tilbage til søgning