Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Projektleder til Grønt Akademi


DN søger projektleder til Grønt Akademi 

Den grønne dagsorden står stærkere end nogensinde i det politiske landskab. Fremtidens beslutningstagere kommer i stigende grad til at navigere i en virkelighed, hvor natur-, klima- og biodiversitetskriser sætter rammen for politiske prioriteringer. 

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening (DN) sammen med Dyrenes Beskyttelse (DB) og Rådet for Grøn Omstilling (RGO) etableret Grønt Akademi – et tværpolitisk lærings- og netværksforløb for unge engagerede i ungdomspartierne. 

Grønt Akademi skal styrke viden, dialog og samarbejde om natur, klima og dyrevelfærd på tværs af partipolitiske skel. Akademiet samler unge politikere til seminarer, events og uddannelsesaktiviteter og skaber relationer mellem ungdomspartierne og det grønne civilsamfund. 

Med en ny bevilling er Grønt Akademi nu sikret frem til udgangen af 2029, og derfor søger Danmarks Naturfredningsforening en projektleder, der kan videreudvikle og drive projektet i tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling. 

Stillingen er placeret i DN’s politiske og faglige afdeling. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At have det overordnede ansvar for projektledelsen af Grønt Akademi, herunder planlægning, gennemførelse og udvikling af aktiviteter. 
  • At koordinere projektet i tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling. 
  • At planlægge og afvikle seminarer, workshops og events – bl.a. i forbindelse med Folkemødet og Naturmødet. 
  • At stå for projektets administration, herunder budgetstyring, evaluering og afrapportering til bevillingsgiver. 
  • At styrke relationen mellem ungdomspartierne og det grønne civilsamfund. 
  • At vedligeholde og udvikle netværket af deltagere, oplægsholdere og samarbejdspartnere. 
  • At bidrage til DN’s arbejde med unge og politisk interessevaretagelse i relation til ungdomspartierne. 
  • At bidrage til DN’s public affairs-arbejde på klima- og landbrugsområdet, herunder understøtte den politiske interessevaretagelse i teamet gennem analyser, koordinering og dialog med relevante aktører. 

Vi søger en kandidat, der:

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for statskundskab, kommunikation, samfundsvidenskab eller lignende. 
  • Har erfaring med projektledelse og evner at drive et projekt fra idé til gennemførelse. 
  • Har stærke samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af organisationer og politiske miljøer. 
  • Har erfaring med eller interesse for ungdomspolitik og arbejdet i ungdomspolitiske miljøer. 
  • Har forståelse for public affairs og politisk interessevaretagelse - gerne med erfaring fra organisationer, politiske miljøer eller civilsamfundet. 
  • Har interesse for natur-, klima-, miljø- eller dyrevelfærdspolitik. 

Du bliver en del af den politiske og faglige afdeling, Natur & Miljø.  Vi er en afdeling med små 30 medarbejdere organiseret i flere teams, hvor vi arbejder med natur, miljø, klima, grøn trepart, lokalt sagsarbejde og fredninger. Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer samarbejde og udvikling højt.  Mange medarbejdere i DN er meget engageret i den grønne sag, og det giver en kultur, hvor der er stor nysgerrighed på at gøre tingene på nye måder.     

Samtidig vil du indgå i et tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling om udviklingen af Grønt Akademi. 

Stillingen er tidsbegrænset frem til udgangen af 2029 og på 37 timer om ugen. Løn modsvarer den statslige overenskomst. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for DNs Klima- og landbrugsteam, Emma Sander Poulsen på tlf. 23 81 93 25 eller souschef Ida Søndergaard på tlf. 31 19 32 27. 

Da Grønt Akademi er et samarbejde mellem flere organisationer, vil ansøgningsmateriale blive delt med Dyrenes Beskyttelse. 

Ansøgningsfrist: Mandag d. 8. juni 2026 kl. 8:00. Samtaler forventes afholdt i uge 24 og 25. Ansættelse fra 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.   

 

Danmarks Naturfredningsforening er med 138.000 medlemmer Danmarks største grønne medlemsorganisation. Vi arbejder for, at Danmark bliver et samfund med en rig og mangfoldig natur, et rent og sundt miljø og en aktiv klimaindsats. Der er ca. 90 medarbejdere i sekretariatet, og vi bor på Østerbro tæt på metrostationen ved Poul Henningsens Plads.



🕑  |  København Ø  |  08-06-2026 08:00


Ansøg her

Virksomhed
Danmarks Naturfredningsforening
Arbejdssted
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-7131
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Klima, miljø og energi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
08-06-2026 08:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Danmarks Naturfredningsforening
Arbejdssted
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-7131
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Klima, miljø og energi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
08-06-2026 08:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken