
Studentermedhjælper til Legal hos AJ Vaccines
Vi redder menneskeliv på verdensplan. Vil du være med?
Vil du have praktisk erfaring med ansættelses- og arbejdsret, kommercielle aftaler og GDPR i en virksomhed, hvor juraen har direkte betydning for mennesker verden over? Er du nysgerrig, selvstændig og motiveret for at understøtte juridisk arbejde tæt på forretningen? Så har du nu mulighed for at blive studentermedhjælper i Legal hos AJ Vaccines.
Teamets ansvar og ambitioner
Legal er ansvarlig for at vejlede og rådgive ledere på tværs af organisationen. Opgaverne omfatter blandt andet forhandling af lokalaftaler, håndtering af personalesager, compliance samt udarbejdelse og forhandling af kommercielle aftaler. Som studentermedhjælper bliver du en aktiv del af Legal, hvor du får praktisk erfaring med forretningsnær jura og indsigt i et bredt spektrum af juridiske problemstillinger i en international virksomhed.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en aktiv del af teamet og får et bredt indblik i juridiske problemstillinger i praksis. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Udarbejdelse af juridiske undersøgelser, notater samt kilde- og informationssøgning.
- Opfølgning på og besvarelse af juridiske spørgsmål fra ledere og medarbejdere.
- Udarbejdelse og opdatering af juridiske dokumenter og standardtemplates.
- Kontraktstyring samt vedligeholdelse af vores digitale kontraktstyringsværktøj.
- Administrative opgaver og deltagelse i optimering og udvikling af interne juridiske processer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er på sidste år af bacheloruddannelsen i Jura eller i gang med kandidatuddannelsen og har mindst ét år tilbage af studiet. Det er en fordel, hvis du er i gang med eller har bestået Arbejdsret og ansættelsesret, Databeskyttelsesret og eller International Commercial Contracts. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Arbejder effektivt og grundigt og afslutter dine opgaver til aftalte deadlines.
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og kan prioritere dine opgaver.
- Løser opgaver struktureret, selvstændigt og med fokus på kvalitet.
- Har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk.
- Kan arbejde gennemsnitligt 15 timer om ugen ved siden af dit studie.
Vi tilbyder
I People, Culture & Infrastructure bliver du en del af et engageret og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger. Du får varierende arbejdsopgaver, en bred berøringsflade og mulighed for faglig udvikling gennem tæt sparring i teamet. Vi er centralt beliggende i København tæt på offentlig transport og tilbyder fleksibilitet i forhold til eksamensperioder.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte General Counsel, Sofie van Hauen via mail sbnh@ajvaccines.com.
Er du interesseret?
Kan du se dig selv i rollen som studentermedhjælper i Legal hos AJ Vaccines, så send dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 9. juni 2026, men vi indkalder løbende til samtaler, og ønsket opstart er hurtigst muligt. Hos AJ Vaccines arbejder vi for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere. Vi beder dig derfor om ikke at vedhæfte foto i dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Video: Our Purpose_1 | Videos & Movies on Vimeo
Bliv en del af AJ Vaccines
Fra vores hovedkvarter i hjertet af København udvikler og producerer vi vacciner, diagnostiske værktøjer og terapeutiske løsninger med globalt formål. Vores mangfoldige arbejdsstyrke består af 500 dedikerede kolleger og omfavner 39 forskellige nationaliteter.
Når du træder ind i AJ Vaccines, bliver du en aktiv del af en fælles mission, der stræber efter en sundere, global verden. Uanset om du er en erfaren professionel eller et spirende talent, vil du her finde en platform, hvor du kan udleve dine ambitioner, præge fremtiden og skabe resultater. Så kom og bliv en del af vores rejse – dit bidrag vil gøre en forskel!
Ansøg her
AJ Vaccines
Amagerfælledvej 106
2300 København S
LJA-7379
Studenterjob
Jura, HR og personale
25-06-2026
Tilbage til søgning



