Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Er du klar til at gøre en forskel for tusinder af danskere?


Vi søger jurist til Kontrakt- og Banekontoret i Transportministeriets departement

Hos Transportministeriet er vi med til at forme fremtidens Danmark. Vi står midt i en tid med store og spændende opgaver – fra en gennemgribende modernisering af jernbanenettet til metroprojekter og en mere sikker trafik. Vores arbejde påvirker tusindvis af menneskers hverdag – og vi har brug for dygtige kollegaer, der har lyst til at være med.

En af vores dygtige jurister har efter en årrække i departementet valgt at fortsætte karrieren et andet sted. Derfor har vi en ledig plads i et dynamisk jurateam, hvor din hverdag kan være alt fra fortolkning af EU-lovgivning, formulering af lovforslag, behandling af klagesager eller gennemførelse af store udbud. Du kommer til at sidde med mange spændende opgaver, og du får lov til at arbejde selvstændigt, men aldrig alene. Både i kontoret og i departementet har vi en kultur, hvor vi støtter, hjælper og sparrer med hinanden.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • et job tæt på den politiske virkelighed, hvor du får ansvar og indflydelse fra start
  • en fleksibel hverdag, så arbejde og fritid kan gå hånd i hånd
  • et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og der er plads til både grin og fordybelse

Vi tager godt imod både nyuddannede og erfarne – det vigtigste for os er, at du har lyst til at være med.

Din hverdag hos os

I Kontrakt- og Banekontoret bliver du en del af et team, der blandt andet arbejder med færgeudbud, ikke mindst færgedriften til og fra Bornholm, forhandling med leverandører om togdriften i Danmark, opfølgning på lovforslag på jernbaneområdet og meget, meget mere. Dine opgaver vil være alsidige og fagligt udfordrende – og du vil komme tæt på den politiske beslutningsproces. Her er både plads til faglig fordybelse og et højt tempo.

Hvad siger dine kommende kollegaer?

Vi kunne skrive en hel del om, hvorfor vi synes, at Transportministeriet er en god arbejdsplads – men måske siger det mere at høre det fra en af dem, der allerede er her:

“Her får man hurtigt ansvar og mulighed for at tage ejerskab over sine opgaver. Det giver en stejl læringskurve – men man står aldrig alene, for vi er gode til at spille hinanden endnu bedre.”
Nanna Jørgensen, fuldmægtig

Er du den, vi leder efter?

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet cand.jur. eller lignende og har stærke kompetencer inden for især lovgivning og kontrakter
  • er nysgerrig på politiske processer og transportpolitiske emner
  • er skarp på detaljen, men som også kan have flere bolde i luften på én gang
  • er struktureret, analytisk og god til at lære nyt hurtigt
  • formår at samarbejde med mange forskellige mennesker – både internt og eksternt
  • kommunikerer klart og præcist – både på skrift og i tale

Du behøver ikke kunne alt fra dag ét – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage med dit perspektiv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i departementet, og vil derfor have mulighed for at prøve kræfter med forskellige områder.

Sådan søger du

Send os din ansøgning, og vedhæft dit eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatuddannelse. Du søger stillingen via linket til højre. Vi indkalder løbende til samtaler.

Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Shermer, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til arbejdet i Transportministeriet. Departementets hovednummer er 4171 2700.

Skriv meget gerne i din ansøgning, hvor du har set stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 30. april 2026

Transportministeriets departement ligger i hjertet af København – på Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K. Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på 17 kontorer, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund.

Transportministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe en inkluderende kultur, hvor forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til stærkere løsninger. Som en del af dette arbejde er vi medlem af foreningen Lige Adgang, der arbejder for at fremme mangfoldighed og tilgængelighed i arbejdslivet.

 

Transportministeriets departement ligger på Slotsholmen i hjertet af København. Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på 17 kontorer, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund. Vores arbejdsområder omfatter alt fra udbygning af metroen i København til modernisering af landets jernbaner, store motorvejsbyggerier, selvkørende biler, luftfart, cyklistforhold, trafiksikkerhed, samt transportens miljø- og klimapåvirkning.



🕑  |  København K  |  30-04-2026


Ansøg her

Virksomhed
Transportministeriet
Arbejdssted
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Kviknummer
LJA-6729
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
30-04-2026



Tilbage til søgning