
Student til ledelsesbetjening i Finanstilsynet
Finanstilsynets juridiske kontor (JURA) er på udkig efter en driftsorienteret student, der interesserer sig for processer og ledelsesstøtte, og som har mod på at samarbejde med hele huset for at skabe overblik og struktur i en kompleks hverdag.
Har du lyst til at komme med ind i maskinrummet hos Finanstilsynet? Er du god til at skabe overblik og struktur, og har du blik for tværgående sammenhænge? Så er du måske den kollega vi søger!
Jobbet
Vi søger en student til ledelsessekretariatet i JURA. Ledelsessekretariatet har ansvaret for direktions- og bestyrelsesbetjening samt Finanstilsynets strategiarbejde.
Som student i ledelsessekretariatet er din vigtigste rolle at sørge for løbende overblik og struktur, og bidrage til intern kommunikation om bl.a. strategiprocesser og direktionsbeslutninger.
Dine primære opgaver omfatter:
- Skabe og holde overblik over forskellige mødefora og dagsordenspunkter
- Indsamling og overblik over status i tværgående projekter
- Løbende opfølgning på deadlines og kontakt til husets fagkontorer, for at indhente bidrag
- Opdatering af indhold på Finanstilsynets intranet om bl.a. strategiprojekter
- Strukturere og visualisere data, så det fremstår overskueligt
- Bistå med betjening af Finanstilsynets direktion, bl.a. ved at klargøre materiale.
Herudover vil du kunne komme til at løse opgaver af generel eller tværgående karakter fra JURA’s øvrige ansvarsområder, det kan f.eks. være mindre borgerhenvendelser eller udarbejdelse af hjælpebilag, såsom tidslinjer.
Ledelsessekretariatet består af et team på seks personer inkl. dig og er en del af JURA, så du får samlet set ca. 20 gode kollegaer, heraf to studenter. JURA er kendetegnet ved et fagligt stærkt miljø og en rar omgangstone.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i slutningen af din bacheloruddannelse eller i gang med overbygningen. Du interesserer dig for f.eks. organisationsteori, ledelse, strategi og driftsstyring. Måske læser du på CBS, jura, statskundskab eller noget helt andet. Din uddannelse er ikke det afgørende, hvis du er den rigtige profil.
Du kan blive en succes i stillingen, hvis du
- Er struktureret og tager ansvar for dit arbejde
- Leverer arbejde af høj kvalitet og kan prioritere dine arbejdsopgaver
- Er nysgerrig og har mod på at udvikle dig
- Er positiv og serviceminded
- Har gode samarbejdsevner og bidrager til den gode stemning i arbejdsfællesskabet
- Holder snor i dine opgaver og sørger for, at de kommer videre i processen
- Er stærk i brugen af M365, især Excel og PowerPoint.
Vi tilbyder et spændende job med et godt arbejdsmiljø
Det er vigtigt for os, at du har det godt, når du går på arbejde. Du vil få gode kolleger i et miljø, hvor vi vægter den gode stemning i kontoret højt, herunder sociale tiltag i kontoret såvel som i huset. Som nyansat vil du blive taget godt imod med et særligt introprogram, og dine kolleger står klar til at sparre med dig om dine nye opgaver.
Vi har en god kantine, og vi prioriterer at spise frokost sammen. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som byder på fredagsbarer, fester, bordfodboldturneringer mv. Du kan også blive en del af Finanstilsynets vin-, fodbold- og løbeklub.
Du vil desuden få ansættelse på et område med gode karriere- og videreudviklingsmuligheder indenfor Erhvervsministeriets koncern.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem HK-stat og Finansministeriet. Stillingen er på 15 timer om ugen, og dine timer kan lægges fleksibelt afhængig af dine studieaktiviteter og eksamensperioder. Du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.
Det er en forudsætning for at arbejde i Finanstilsynet, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karina Ankergren på telefonnummer 33 55 82 58 eller KAAN@FTNET.DK.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår får du ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Maria Palshøj Brandbyge på telefon 91 33 70 39.
Sådan søger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest søndag den 4. januar 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser med karakterudskrift og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
Vi forventer at holde uge 3 og 4. Stillingen forventes besat senest den 1. marts 2026.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.
Hvem er Finanstilsynet?
Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen. Og vi samarbejder internationalt for at være på forkant med udviklingen og sikre de danske virksomheders finansielle produkter. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 420 medarbejdere. Vi bor i nye lækre lokaler i Strandgade på Christianshavn.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøg her
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
LJA-5316
Studenterjob
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
04-01-2026
Tilbage til søgning





