
Jurist til Bæredygtigt Landbrug
Vil du være med til at hjælpe Bæredygtigt Landbrugs medlemmer med juridiske problemstillinger? Og er du skarp til klageskrivelser til offentlige myndigheder? Så har vi jobbet til dig.
Jobbet
Vi søger lige nu en jurist til at indgå i vores juraafdeling. Vi er et lille team, der arbejder godt sammen, men har behov for yderligere en kollega i forbindelse med afholdelse af barsel – stillingen er dog fast og ikke et vikariat.
Hos os kommer du til at arbejde med en vifte af juridisk sagsbehandling – særligt inden for miljø- og landbrugsret. Arbejdet kræver ikke forudgående kendskab til områderne, men hvis du har lyst til at lære nyt og har stærke evner i juridisk metode og forvaltningsret, er det helt sikkert noget for dig.
Du bliver en del af et juridisk team, der arbejder på tværs af organisationen. Dine opgaver vil i samarbejde med teamet variere inden for det brede felt af jura. Det vil blandt andet være:
- Klageskrivelser til kommuner, Miljø- og Fødevareklagenævnet mv.
- Understøttelse af retssagsprocesser i samarbejde med eksternt advokathus
- Generel sagsbehandling og telefonisk medlemsrådgivning.
Derudover skal du sparre med vores afdelinger samt have dialog med formandskabet og bestyrelsen og en stor kontaktflade til eksterne samarbejdspartnere.
Dine kompetencer:
- Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Du kan lide at dykke ned i problemstillinger, hvor du ikke kender svaret på forhånd
- Du kan samarbejde med kollegaer med en anden faglig baggrund
- Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
- Du er selvstændig, struktureret og har øje for detaljer
- Du arbejder professionelt og kan bidrage positivt til en god trivsel
Vi tilbyder dig:
- En udfordrende og alsidig stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- 25-30 timer efter nærmere aftale og dine ønsker
- Frihed under ansvar med mindst én ugentlig hjemmearbejdsdag
- Vi forsyner dig med nødvendigt udstyr, herunder mobiltelefon, computer og bredbånd
- En konkurrencedygtig løn og pension efter kvalifikationer
- Sundhedsforsikring, frugtordning etc.
Om os
Vores team består af dedikerede specialister, der arbejder selvstændigt – med stærk defineret teamånd mod de overordnede fælles mål.
Hos os er dagligdagen præget af gensidig imødekommenhed, initiativer og den enkeltes lyst til at gøre en forskel i en travl og dynamisk hverdag. Alle har stor indflydelse på at forme indholdet i sine egne arbejdsopgaver.
Vil du med på holdet?
Lyder det som et job for dig?
Send din ansøgning nu via knappen "Ansøg".
Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker stillingen besat snarest muligt.
Spørgsmål kan rettes til seniorjurist Oskar Verdoner Møller på tlf. 44 12 82 55.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Ansøg her
Bæredygtigt Landbrug
Gl. Tårupvej 48
7000 Fredericia
LJA-4121
Deltid
Jura, HR og personale
09-09-2025
Tilbage til søgning