Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Juridisk studentermedhjælper til opgaver indenfor GDPR-området i Center for Digitalisering, Data og Analyse i Københavns Kommunes Socialforvaltning


Det er afgørende, at vi passer på udsatte borgeres data, og hos os får du mulighed for at arbejde med databeskyttelse på socialområdet.

Socialforvaltningen har over 200 fysiske lokationer, over 7.000 medarbejdere, og den vigtigste opgave i forvaltningen er at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov.

Du vil komme til at arbejde med persondataret, forvaltningsloven på socialområdet og informationssikkerhed. Hos os bliver du en del af en faggruppe, hvor vi værdsætter samarbejde, kollegial sparring, anerkendelse og tillid til hinanden.

Vi søger en studentermedhjælper, der er optaget af GDPR, teknologi og IT, som er nysgerrig og har lyst til at dykke ned i komplekse juridiske problemstillinger i en socialfaglig og digital kontekst.

Center for Digitalisering, Data og Analyse i Socialforvaltningen består af 88 dygtige medarbejdere, der udvikler og driver den digitale understøttelse til Socialforvaltningens medarbejdere på bo- og dagtilbudsområdet, hele området for aktivitetsbaserede indsatser og myndighedsområdet.

Du vil komme til at sidde i vores compliance faggruppe, der udover tre GDPR-jurister består af tre informationssikkerhedsmedarbejdere, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med. Opgaverne i faggruppen er dels centreret omkring IT-sikkerhed, informationssikkerhed, beredskab, implementering af NIS2 og dels GDPR-arbejdet, som bl.a. dækker rådgivning om databeskyttelse, opfølgning på databrud og dialog med Datatilsynet og kommunens DPO og tilsyn med databehandlere, risikoarbejde m.m.

Dine opgaver vil primært være at

  • hjælpe vores GDPR-jurister med afdækning af databrud, gennemgå forvaltningens fortegnelser og bistå med at få dem opdateret, være med til at udarbejde risikovurderinger og konsekvensanalyser
  • være med til at udarbejde svar til kollegaer i Socialforvaltningen ved henvendelser om GDPR-relaterede spørgsmål
  • bistå med at organisere og tilrettelægge oplysningskampagner på GDPR-området i Socialforvaltningen sammen med din faggruppe

 

Vi forventer, at du

  • som minimum er jurastuderende på 2. semester
  • har interesse for og/eller kendskab til databeskyttelse, informationssikkerhed og digitalisering, har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner og vil kunne formidle juridiske emner til andre faggrupper
  • er struktureret, følger op, kan skrive og tage referater og er initiativrig

 

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning, højt humør, personlig- og faglig udvikling
  • opgaver med ansvar og brug for selvstændigt initiativ
  • et udfordrende opgavefelt, der giver dig mulighed for at bringe kvalifikationerne fra dit studie og erhvervserfaring i spil
  • et indblik i nogle af de mange forskelligartede opgaver, der tilsammen skaber Danmarks største Socialforvaltning
  • et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der tages højde for eksaminer og travle perioder på dit studie

 

Ansættelsesforhold
Stillingen er på cirka 15 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Asli Memis på 20 57 29 45 eller enhedschef Rikke Christensen på 40 44 92 01.

Søg via linket senest onsdag den 27. august 2025

Vi holder løbende samtaler.

 

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.



🕑  |  København S  |  27-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Københavns Kommune, Socialforvaltningen
Arbejdssted
Islands Brygge 37
2300 København S
Kviknummer
LJA-4110
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier
Ansøgningsfrist
27-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Københavns Kommune, Socialforvaltningen
Arbejdssted
Islands Brygge 37
2300 København S
Kviknummer
LJA-4110
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier
Ansøgningsfrist
27-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken