Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

HR-partner til Steno Diabetes Center Copenhagen


Brænder du for HR-områdets mange facetter og kan du skabe gode resultater med fokus på organisationens behov? Så er jobbet som HR-partner måske noget for dig.

Vi tilbyder et job med en spændende og alsidig hverdag, hvor du som en del af HR-teamet i Direktionssekretariatet løfter et bredt udsnit af HR-opgaver for Steno Diabetes Center Copenhagen.

Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Sikre professionelle ansættelsesforløb af medarbejdere fra mange forskellige overenskomstområder (læger, laboranter, forskere, DJØF’ere, m.m.)
  • Formidle overenskomster, love og regler på det regionale område til ledere og medarbejdere
  • Forhandle lokalaftaler og gennemføre den årlige lønrunde
  • Rådgive og støtte ledelsen i HR-relaterede spørgsmål og strategier.
  • Udvikle og implementere HR-politikker og -procedurer
  • Understøtte ledelsesudvikling
  • Bidrage til organisationsudvikling og forandringsledelse.

Du vil få en grundig oplæring i opgaverne og introduktion til Steno og regionen. Der vil også kunne forekomme andre opgaver med snitflade til ledelsesbetjening, økonomi og øvrige opgaver i Direktionssekretariatet.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund – gerne med stærke kompetencer indenfor HR-jura. Du har bred erfaring indenfor HR, helst fra en offentlig organisation og har kendskab til regionale it-systemer, som fx Silkeborg Data/Personaleweb, HR Manager mv. Du har erfaring med forhandlinger samt indblik i anvendelse af overenskomster.

Som person er du nysgerrig, imødekommende, servicemindet og sikrer fremdrift i din opgaveløsning. Du forstår at sætte dig ind i modtagerens behov og trives i et krydsfelt med mange interessenter. Du kommunikerer klart, enkelt og pædagogisk både skriftligt og mundtligt. Du er engageret og positiv, kan finde roen i en travl hverdag og har let ved at opbygge og fastholde relationer med ledere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere i og uden for organisationen. Du er en holdspiller, der trives i et uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø. Du trives med ansvar og er motiveret af at kunne løfte opgaver både selvstændigt og i samarbejde med øvrige kolleger i Direktionssekretariatet og resten af organisationen.

Om os
HR-teamet består i dag af to HR-konsulenter og er en del af Direktionssekretariatet med reference til stabschefen. I det daglige har vi et tæt samarbejde med hele organisationen samt med de centrale stabsfunktioner i Region Hovedstaden. Vi arbejder hver dag for at sikre en professionel drift og udvikling til gavn for patienterne, samtidig med at det skal være trygt, sjovt og udviklende at gå på arbejde.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes afhængigt af dine erfaringer og kvalifikationer evt. som special- eller chefkonsulent. Forventet tiltrædelse er 1. oktober 2025 eller snarest herefter. Stillingen er en fuldtidsstilling med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Information
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte stabschef Christian Dubois på tlf. 22572988.

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning med kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser.

Ansøgningsfristen er den 4. juli 2025, og samtaler forventes afholdt d. 7. august og d. 12. august 2025.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 12.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nybygget og attraktiv bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

Fakta
Jobtype
Andre akademikere
Arbejdssted
Steno Diabetes Center Copenhagen
Arbejdstid
Fuld tid
Jobnummer
263003
Ansøgningsfrist
04-07-2025
Kontakt os
Christian Dubois 
 
 
Det handler om liv

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.

I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner.

Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.

Vil du være med til at gøre en forskel?



🕑  |  Herlev  |  04-07-2025


Ansøg her

Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Borgmester Ib Juuls Vej 83
2730 Herlev
Kviknummer
LJA-3572
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
04-07-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Borgmester Ib Juuls Vej 83
2730 Herlev
Kviknummer
LJA-3572
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
04-07-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken