Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Praktikant til det grønne område i Dansk Erhverv


Vil du gerne være med til at skabe en grønnere fremtid? Vil du arbejde for, at virksomheder og iværksættere får bedre rammevilkår for at accelerere den grønne omstilling? Er du glad for politik, har du en skarp pen og har lyst til at være en del af en arbejdsplads med store ambitioner på klimaets vegne og godt humør? Så er du måske vores næste praktikant i Dansk Erhvervs Klima-, Energi-, Miljø- og Byggeriafdeling til efteråret 2026

Jobbet

Dansk Erhverv er 18.000 virksomheders stemme i det politiske system. Det er vores ambition, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i og verdens bedste til grøn omstilling.

I Klima, Energi, Miljø & Byggeri arbejder vi med klima og grøn omstilling generelt, grøn konkurrenceevne, vedvarende energi, elektrificering, energieffektivitet, byggeri, miljølovgivning, cirkulær økonomi, affald og bioteknologiske klimaløsninger (biosolutions) i både Danmark og EU. Som praktikant vil du skulle bidrage til afdelingens politikudvikling, public affairs-indsatser og kommunikations- og pressearbejde.

Dine opgaver kan bl.a. omfatte at:

· være med til at sætte en offentlig dagsorden gennem konferencer, events, læserbreve, nyhedsbreve, SoMe, mv.

· skrive udkast til høringssvar og bidrage til at udvikle politiske udspil

· sætte dig ind i diverse lovgivning og regulering

· lave research- og analyseopgaver

· hjælpe med at rådgive vores medlemmer om energi, byggeri, biosolutions- og miljø

 

Din profil

· Du er i gang med en relevant uddannelse, f, eks. inden for samfundsvidenskab eller kommunikation, gerne på kandidaten.

· Du har interesse for og måske endda erfaring med politik, politiske organisationer og de politiske beslutningsprocesser i Danmark (og evt. EU). Det er f.eks. et plus, hvis du har erfaring fra studiejobs eller frivilligt arbejde.

· Du interesser dig for og har lyst til at lære mere om klima, energi, miljø og byggeri.

· Du har en skarp pen og gode kommunikationsevner, hvad end der skal skrives debatindlæg, nyhedsbreve eller laves indhold til sociale medier. Du er god til at samarbejde og er en holdspiller.

· Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst med projekter og opgaver – også når det handler om mere rutineprægede opgaver.

· Du er nysgerrig og har et godt humør.

 

Vi tilbyder engagement, diversitet og arbejdsglæde

I Klima-, Energi-, Miljø- og Byggeriafdelingen er vi et voksende team med forskellige faglige kompetencer. Vi er resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme som kolleger,

og vi agerer professionelt og med fagligheden i top. I Dansk Erhverv kan du også forvente en arbejdsplads med højt humør, hvor vi har fokus på at spille hinanden gode.

Vi tilbyder en spændende praktikstilling med fokus på din udvikling og for dig, der brænder for klima og grøn omstilling – og for at gøre en forskel. Du får et praktikophold i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, som ønsker at gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i og det bedste land til grøn omstilling.

Stillingen inkluderer frokostordning og en erkendtlighed.

Ansøgningen

Praktikstillingen løber som udgangspunkt fra 15. august 2026 til den 30. januar 2027.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nanna Skovgaard Mortensen, politisk konsulent, på tlf. 41870862 / nasm@danskerhverv.dk

Ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” på vores hjemmeside https://www.danskerhverv.dk/om-dansk-erhverv/ledige-stillinger senest den 24. marts 2026.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden.



🕑  |  København K  |  24-03-2026


Ansøg her

Virksomhed
Dansk Erhverv
Arbejdssted
Børsgade 4
1215 København K
Kviknummer
LJA-6175
Ansættelsesvilkår
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Klima, miljø og energi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
24-03-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Erhverv
Arbejdssted
Børsgade 4
1215 København K
Kviknummer
LJA-6175
Ansættelsesvilkår
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Klima, miljø og energi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
24-03-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken