
Juniorkonsulent (student) til IDAs Ledelsessekretariat
Tag en genvej fra studielivet til arbejdslivet via IDAs Ledelsessekretariat. Som student kommer du tæt på ledelsen i en moderne fagforening og interesseorganisation i vækst.
Afdelingen betjener formand, Hovedbestyrelse, Forretningsudvalg, Repræsentantskab, Ansattes Råd, IDA Offentlig og IDA Privat samt direktørgruppen. Herudover varetager afdelingen ledelsesinformation, strategi, målstyring, risikovurdering og GDPR. Til de opgaver har vi brug for dig, som er initiativrig og opsøgende – og trives med en bred vifte af opgaver og kontaktflader.
En stilling med ansvar og gode udviklingsmuligheder
Som studentermedhjælper får du bl.a. konkret erfaring med at indsamle og formidle viden i præsentationer, når du skal hjælpe med at servicere IDAs direktørgruppe og den politiske ledelse. Du vil også få erfaring med at planlægge og afholde større arrangementer for IDAs medlemmer. Du vil både blive fagligt udfordret og støttet i din faglige og personlige udvikling, og du bliver en del af en afdeling, som prioriterer det gode samarbejde om opgaveløsningen og værdsætter et godt kollegaskab.
Stillingen er ideel for dig, der er politisk og samfundsmæssigt interesseret og gerne vil have faglige udfordringer.
Af konkrete opgaver kan nævnes:
- Udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer f.eks. ifm. konferencer og bestyrelsesmøder
- Bistå formandens PA med planlægning af formandens arbejdsuge herunder indsamling af data og baggrundsviden som led i forberedelse af formandens møder og debatter.
- Indsamling, analyse og formidling af viden til brug for forskellige IDA-arrangementer og betjening af politiske bestyrelser
- Deltage i at udvikle og gennemføre større projekter
- Bistå med at arrangere, udarbejde skriftlige materialer/taler og afvikle konferencer
Vi forestiller os, at du:
- Læser en videregående uddannelse og har mindst to år tilbage af dit studie
- Er opsøgende og forstår at koordinere på tværs af organisationen
- Er hjemmevant i både PowerPoint og Word
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner; også på engelsk
- Er initiativrig, tager ansvar og arbejder struktureret med dine opgaver
- Er åben for at sætte dig ind i forskellige politiske områder og problemstillinger
Vi tilbyder:
- Spændende opgaver med ansvar og oplæring og opbakning fra kolleger
- Tilknytning til en afdeling, der til daglig arbejder tæt sammen med direktørgruppen, IDAs formand og hovedbestyrelse.
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone og højt humør
- En stilling på 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage efter aftale
- Fleksibilitet i dine eksamensperioder
Arbejdssted
Vi sidder i åbne kontorer med fantastisk udsigt over havnen på Kalvebod Brygge og frokost fra IDAs gode køkken.
IDA er vi en skøn blanding af familiefolk og studerende, unge og dem, der kan huske, da mobiltelefonen og internettet blev opfundet – og vi har brug for alle slags mennesker for at præstere bedst. Vi brænder alle for at skabe værdi for vores medlemmer og samfundet som helhed, og vi håber derfor også, at du vil søge jobbet uanset alder, køn og etnicitet.
Ansøgning
Er der et match?
Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem, hvor du kan uploade ansøgning og CV. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. Ansøgningsfrist senest d. 17. september 2025.
IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi holder jobsamtale d. 24. september 2025 og vi vil gerne have dig med på holdet snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Tina Hjelm Hansen på thh@ida.dk
Ansøg her
IDA, Kbh
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
LJA-4133
Studenterjob
Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
17-09-2025
Tilbage til søgning