Ved finansuddannelsen i Odense søger vi pr. 15. oktober 2026 en studentermedhjælper.
Om stillingen
Som studentermedhjælper skal du bidrage til planlægning og gennemførelse af forskellige arrangementer for studerende, herunder studiestart, sociale aktiviteter, informationsmøder og andre events.
Samtidig får du mulighed for at bringe de studerendes perspektiv i spil gennem løbende sparring med uddannelsesledelsen om nye initiativer og tiltag, der kan styrke studiemiljøet, fællesskabet og den samlede studieoplevelse.
Stillingen giver dig en unik mulighed for at få indblik i, hvordan en videregående uddannelse udvikles og drives, samtidig med at du er med til at gøre en forskel for dine medstuderende.
Vores ønsker til dig
- Du skal være studerende på finansuddannelsen
- Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
- Du er imødekommende, hjælpsomme og gode til at samarbejde
Vil du vide mere
Har du brug for yderligere information om stillingen er du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Bo Stærke Jensen på tlf.: 3142 3201 eller bsje@ucl.dk.
Du er også velkommen til at kontakte uddannelsesleder Claus Christian Christiansen på tlf.: 2916 3681 eller clch@ucl.dk.
Ansættelse
Du ansættes i perioden 15. oktober 2026 til 31. januar 2028. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 7 timer pr. uge
Dit primære arbejdssted vil være Seebladsgade 1, Odense C.
Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – det statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Timelønnen for studentermedhjælpere er pt. 139,29 kr. pr. time. Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Ansøgning:
Lyder det som noget for dig så send en kort motiveret ansøgning og CV via vores hjemmeside job.ucl.dk senest den 4. oktober 2026.
7-7 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning


