Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper til NQCP

Niels Bohr Institutet ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en studentermedhjælper med 1. november eller efter aftale.

Om os

Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) er et ambitiøst forskningssamarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Københavns Universitet. Vores mission er at udvikle kvantehardware og algoritmer til en kvantecomputer med hidtil uset regnekapacitet – med potentiale til at adressere væsentlige samfundsudfordringer inden for sundhed, klima og digitalisering

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • Test af kontrolsoftware til quantum dot spin-qubit-eksperimenter

  • at understøtte overførslen af grundlæggende quantum-dot-eksperimenter til Quantum Training Lab

  • at bidrage til dokumentation og kvalitetssikring af eksperimentelle procedurer og softwarebaserede kontrolfunktioner

  • at bidrage til klargøring og afprøvning af eksperimenter, der skal anvendes i MSc-kurset Advanced Qubit Technologies

  • øvrige praktiske og forsknings- og undervisningsrelaterede opgaver i forbindelse med laboratoriets aktiviteter

Vi forventer

Vi forventer, at du:

  • er indskrevet på en relevant videregående uddannelse

  • arbejder struktureret og omhyggeligt

  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver

  • er god til at samarbejde med forskellige faggrupper

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Skatteministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 10 timer.

Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer, og du er ikke garanteret et fast timetal.

Stillingen er tidsbegrænset til den 30. juni 2027.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, samt at du skal være indskrevet som studerende på en videregående uddannelse.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning vedlagt indskrivningspapir og CV via Jobportalen (tryk på linket

"SØG STILLINGEN" nederst i opslaget senest den 17. september 2026.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Francesco Borsoi, francesco.borsoi@nbi.ku.dk.



Arbejdstid: Dag

10-10 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning