Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studiejob: Vil du lave content til sociale medier om studielivet og livet som ung i Odense, som hele byen ser?

I Odense Kommune leder vi lige nu efter flere studentermedhjælpere, der synes, det ville være fedt at lave indhold til sociale medier om alt det, der sker i Odense for unge og som samtidig har mod på at få andre unge i tale.

Vil du hjælpe os med at skabe indhold, primært til Instagram, som unge i byen faktisk gider se og fortælle om Odense til byens unge, og også være foran kameraet, så læs videre.

Odense er en helt særlig storby, hvor nære fællesskaber, et levende byliv og naturen går hånd i hånd med et stærkt erhvervsliv og tårnhøje ambitioner for fremtiden. Derfor vokser vi også. Hvert år vælger flere og flere Odense til. Over bare ti år er vi blevet 13.000 flere borgere, har fået 13.500 flere private arbejdspladser, og bygget 15.000 nye boliger. Men Odense Byråd har en vision om at endnu flere mennesker og virksomheder ser Odense som deres by. Derfor har byrådet sat en klar retning mod et stærkere og rigere Odense, hvor endnu flere får lyst til at bo, leve og høre til. Og her kommer du ind i billedet.

Følelsen af at høre til er det vigtigste for, at mennesker har lyst til at blive boende et sted eller flytte til det. Jo mere vi gennem vores venner og bekendte, familie og job er knyttet til et sted
og har positive minder derfra, jo større er sandsynligheden for, at vi bliver boende i lang tid eller vender tilbage senere hen i livet.

Du kommer til at bidrage til at særligt byens mange studerende føler sig velkomne og hjemme i Odense og får lyst til at blive boende ved at formidle Odenses kvaliteter set med dine øjne.

Om dig
Det vigtigste er, at du har lyst til at fortælle om Odense til unge mennesker. Du har også lyst til at være foran kameraet, er ikke bange for at bringe din personlighed i spil, er nysgerrig, kreativ, har noget på hjerte og kan optage og klippe selv.
Det er ikke vigtigt, hvad du studerer, for det vigtigste er dig og din personlighed. Måske har du allerede lavet videoer til sociale medier. Måske driver du din egen profil, laver content for andre eller elsker at eksperimentere med nye formater.
Du kommer nemlig primært til at være ude med kameraet eller mobilen dér, hvor unge odenseanere er og være opsøgende i kontakten med dem.

  • Du er i gang med en videregående uddannelse i Odense.
  • Du har læst min. et år og min. et år tilbage på dit studie.
  • Du er fortrolig med video- og contentproduktion til sociale medier.
  • Du har et godt kendskab til Odense som studieby og vil elske at for formidle alt det, der begejstrer dig i byen.
  • Du er ansvarsfuld og pligtopfyldende, overholder aftaler og følger op på opgaver og samarbejdsaftaler.
  • Du har et kreativt mindset og gode sproglige egenskaber.
  • Du har modt på at være med ude ved arrangmenter og tage direkte kontakt til andre studerende.
  • Kan skrive og tale flydende dansk og gerne også engelsk.
Opgaverne
Opgaverne vil være meget forskellige. Den ene dag viser du vores følgere en festival eller tager dem med bag scenen til en koncert eller et sportsevent. En anden dag laver du video om et nyt fællesskab i byen eller om lækre steder at invitere vennerne ud.
Du kommer også til at være med til at udvikle nye idéer til opslag, videoer og kampagner sammen med redaktionen. Ligesom du kan komme til at medvirke ved arrangementer, hvor vi er ude og møde Odense studerende face to face og fortælle om byens muligheder.
Hvis du har lyst til at være med til at fortælle historierne om livet som ung i Danmarks tredjestørste by, blive en del af et hold på en mission om at gøre Odense til et federe sted at være ung og skabe indhold, som mere end 200.000 odenseanere møder i deres feed, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Send os en ansøgning, og fortæl, hvem du er, og hvad du vil i dit liv. Vis os også gerne lidt af det, du kan eller gerne vil kunne. Det kan være links, billeder, WeTransfers eller et personligt brev. Du finder alle detaljer nedenfor.
Vi glæder os til at høre fra lige netop dig.

Det får du
Du får et studiejob, hvor du kan prøve ting af, komme med til events, udvikle dine kompetencer og bygge erfaring, som betyder noget på dit CV. Du kommer til at arbejde med sociale medier, videoproduktion, storytelling, kampagner og digitale trends sammen med et hold, der elsker gode idéer og hjælper hinanden. Og ja, vi ved godt, at du også skal passe dit studie. Derfor er der stor fleksibilitet i stillingerne, men vi forventer også, at du tager ansvar for dine deadlines.

Om os
Du bliver ansat i Web & Fælles Kommunikation i Borgmesterforvaltningen, der holder til på rådhuset, Flakhaven 2, Odense C. Som kommunens centrale kommunikationsafdeling arbejder vi bl.a. med alt fra SoMe strategier og content, pressehåndtering, kommunikationsplanlægning, web-udvikling og grafiske opsætninger. Det område du bliver en del af handler om bosætning i Odense Kommune og at indfri det politiske mål om at øge befolkningen i Odense med 25.000 nye borgere.

Du bliver en del af et team med fagligt dygtige kollegaer, højt til loftet og masser af godt humør og en unik mulighed for at få erfaring med at arbejde i en politisk drevet organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat 16 timer om måneden, der både kan være i hverdagene og weekenden, men under hensyntagen til din undervisning.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Kontakt kommunikationskonsulent Kasper Kjerullf, kmkje@odense.dk telefon: 23 60 81 68.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. september 2026.



4-4 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning