Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper til ph.d.-administrationen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ph.d.-administrationen SUND, Aarhus Universitet, søger en studentermedhjælper pr. 1. oktober 2026. Du bliver én af to studentermedhjælpere, der understøtter ph.d.-skolens daglige drift.

Stillingen er på 10 timer pr. uge, men kan variere i perioder.

Om ph.d.-administrationen

Ph.d.-administrationen servicerer ca. 750 ph.d.-studerende, 400 ph.d.-hovedvejledere og 100 forskningsårsstuderende.

Afdelingen varetager administrative opgaver i forbindelse med indskrivning af ph.d.-studerende, ph.d.-forløb, bedømmelse af ph.d.-afhandlinger, ph.d.-forsvar og afslutning af ph.d.-forløbet samt HR-opgaver for universitetsansatte ph.d.-studerende, ligesom der drives og afvikles ca. 150 ph.d.-kurser årligt.

Vi har et professionelt, godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger. Du kan læse mere om ph.d.-skolen på Graduate School of Health, Aarhus University og om fakultetet på Faculty of Health - Aarhus Universitet

Dine arbejdsopgaver

Vi forventer, at du arbejder systematisk, kan holde styr på regler og deadlines, har interesse og flair for IT-systemer samt, at du er selvkørende og fleksibel.

Dine opgaver består bl.a. i følgende:
  • Besvarelse af generelle henvendelser i vores funktionspostkasser
  • Diverse indtastnings- og kvalitetssikringsopgaver i vores it-systemer i forbindelse med de ph.d.-studerendes uddannelsesforløb og -afslutning
  • Journalisering
  • Udarbejdelse af diplomer
  • Understøttelse af kursusadministration
  • Løbende assistance til ph.d.-administratorerne/partnerne
  • Forefaldende kontorarbejde

I stillingen refererer du til administrationens afdelingsleder.

Dine kompetencer

Du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet, og trives i en hverdag præget af forskelligartede driftsopgaver.

Du har sans for detaljer og kvalitetssikring. Udadvendthed og evnen til sikkert og overbevisende at kommunikere i skrift og tale på både dansk og engelsk vil være vigtige personlige karakteristika.

Har du mere end 1 år tilbage af din uddannelse, vil det være en fordel.

Spørgsmål til stillingen

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ph.d.-skoleleder Helene Nørrelund tlf.: +45 9350 8486.

Arbejdsstedet er Ph.d.-administrationen, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.

 



10-10 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning