Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet søger en engageret og struktureret laboratorieassistent til et spændende forskningsmiljø inden for eksperimentel neurovidenskab
Om stillingen
Du bliver en del af en international forskningsgruppe, hvor du vil bidrage til den daglige drift af laboratoriet og understøtte forskningsprojekter inden for neurobiologi. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med forskere, postdocs, ph.d.-studerende og studerende.
Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
Daglig laboratoriedrift og vedligeholdelse af laboratoriefaciliteter.
Fremstilling af opløsninger og buffere.
Vedligeholdelse af laboratoriedatabaser og dokumentation.
Arbejdet kan også omfatte at assistere i arbejde med håndtering af forsøgsdyr og eksperimentelle procedurer.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
Arbejder selvstændigt, struktureret og omhyggeligt.
Har gode samarbejdsevner og trives i et internationalt forskningsmiljø.
Behersker engelsk, både mundtligt og skriftligt. Kendskab til dansk er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i et internationalt forskningsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling. Du bliver en del af en engageret forskningsgruppe med fokus på høj videnskabelig kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Stillingen ønskes besat pr. 1/09/2026.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Ansættelsen sker som månedslønnet laboratorieassistent i løngruppe 1 sats 1. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde:
Motiveret ansøgning
CV
Dokumentation for uddannelse
Eventuelle relevante bilag
Ansøgningsfristen er den 29. juli 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jean-François Perrier (perrier@sund.ku.dk), Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.
Arbejdstid: Dag
15-36 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning




