Er du metodisk skarp? Har du øje for de små detaljer? Og har du lyst til at arbejde i et udviklende forskningsmiljø?
Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ved UCL søger to ambitiøse og ansvarlige studentermedhjælpere til at varetage en række opgaver relateret til forskning. Vi kan tilbyde et spændende studiejob, hvor du kommer helt tæt på sundhedsforskningen.
Afdeling for Anvendt Sundhedsforskning
Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning arbejder inden for fem forskningsprogrammer ledt af docenter med professioner inden for vores uddannelsesområder:
- Fysioterapeut
- Ergoterapeut
- Sygeplejerske
- Radiograf
- Bioanalytiker
Vi har fokus på at skabe sammenhængende indsatser for borgere og patienter på tværs af fag og sektorområder. Vi samarbejder tæt med eksterne partnerskaber, f.eks. universiteter og offentlige og private organisationer. Se mere på vores hjemmeside her: https://www.ucl.dk/forskning/anvendt-sundhedsforskning.
Jobbet
I jobbet som studentermedhjælper skal du hjælpe med at løfte forskernes arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter. Arbejdsopgaverne kan for eksempel indeholde:
- Kommunikation og formidling
- Transskribering
- Hjælpe med at arrangere konferencer og workshops
- Litteratursøgning
- Analysearbejde
- Oversættelse og sammenskrivning
- Opsætning af tabeller, figurer og referencer i fx posters og forskningsartikler
Lidt om dig
Som studentermedhjælper i Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning forventer vi, at du er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt. Derudover forventer vi at:
Du er fagligt skarp på metode, både inden for det kvalitative og kvantitative og gerne har erfaring med netop den type opgaver, der er skitseret ovenfor.
Du har gode sproglige evner, både inden for dansk og engelsk.
Du læser på datascience, sundhedskandidat, sociologi eller antropologi
Du er enten i slutningen af din bacheloruddannelse eller på kandidatuddannelsen
Ansættelse
Du bliver ansat den 1. september 2026. Arbejdstiden vil gennemsnitlig være 8 timer per uge, hvilket dog kan variere.
Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Yderligere information
Vil du vide mere om stilling, kan du kontakte forskningschef Heidi Klakk på mail hkeg@ucl.dk.
Ansøgning
Er det dig, vi søger, så send os en motiveret ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du synes, at du er den, vi skal ansætte. Vil vil også gerne modtage et CV fra dig.
Søg senest den 4. august 2026.
1-8 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning



