Er du en kreativ kommunikatør, som har mod på at prøve kræfter med forskningsformidling? Har du lyst til at arbejde selvstændigt med forskellige formidlingsformater fra sociale medier til podcast? Og søger du et studiejob, hvor dine ideer bliver hørt og din faglighed sat i spil?
Så har vi en spændende stilling for dig som studentermedhjælp i Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet.
Om centret
Center for Daginstitutionsforskning er et samarbejde mellem forskere fra Roskilde Universitet og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), og vi samarbejder med andre forskere. Centeret er støttet af BUPL. Centret arbejder for at styrke forskningen og vidensformidlingen indenfor daginstitutionsområdet.
Om stillingen
Din kerneopgave vil bestå i at forvandle komplekst akademisk indhold til mere tilgængelige formater på sociale medier, hjemmeside, nyhedsbreve og podcast. Du vil være primus motor på centrets kommunikationsopgaver, og derfor skal du være indstillet på, at du vil arbejde meget selvstændigt. Til gengæld vil du have stor frihed til at tilrettelægge dine opgaver og forme kommunikationsindsatsen. Paletten af arbejdsopgaver er bred, og du vil møde stor lydhørhed overfor gode idéer.
Du vil dele kontor sammen med centerkoordinatoren, som vil være din primære sparringspartner på dine arbejdsopgaver. Udover kommunikationsopgaverne vil du også understøtte centerkoordinatoren med planlægningen og udførelsen af centrets arrangementer.
I forbindelse med din opstart vil vores nuværende studentermedhjælp hjælpe dig i gang med dine arbejdsopgaver, så du kommer godt fra start.
Dine opgaver:
Forskningsformidling: Skabe indhold til vores hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve, der formidler centrets nyeste forskning på en let tilgængelig måde til pædagoger, konsulenter, ledere, politikere og andre interessenter på området
Podcastproduktion: Tilrettelægge, producere og udgive centerets podcast, fra idéudvikling og koordinering med forskere til optagelse, klipning og udgivelse.
Formidling af aktiviteter: Promovere centerets arrangementer og nyheder på centrets digitale platforme
Hjemmeside: Opdatere og optimere centrets hjemmeside
Eventplanlægning: Understøtte centerkoordinatoren i planlægning og afvikling af seminarer, konferencer og øvrige arrangementer
Ad hoc-opgaver: Hjælpe med diverse administrative opgaver, der understøtter centrets kommunikation og events
Vi søger dig, der:
Er under relevant bachelor- eller kandidatuddannelse (f.eks. kommunikation, journalistik, retorik, pædagogik eller psykologi) og har minimum 1,5 år tilbage af studiet
Kommunikerer fejlfrit på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
Er kreativ og har lyst til at arbejde med forskningsformidling på tværs af formater. Det er et plus, hvis du har erfaring med Canva eller lignende programmer, men det er ikke et krav.
Har interesse for podcastproduktion og mod på at indgå i rollen som vært. Det er et plus, hvis du har erfaringer med at optage eller klippe lydoptagelser, men det er ikke et krav.
Trives med at arbejde selvstændigt
Er initiativrig og god til at være opsøgende i kontakten med forskere og samarbejdspartnere
Dine arbejdstider kan placeres med hensyn til dine studier og med særlig fleksibilitet i eksamensperioder. Der er mulighed for at arbejde hjemme noget af din arbejdstid, men som udgangspunkt vil fremmøde på RUC én gang ugentligt være nødvendigt.
Hvis stillingen lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning!
Mere information
For yderligere oplysning om stillingen venligst kontakt centerkoordinator Anne-Sophie Schröder på tlf. 61 95 11 93 eller mail annschr@ruc.dk eller centerleder Annegrethe Ahrenkiel på tlf. 46 74 26 75 eller mail annegrah@ruc.dk.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en deltidsstilling på 10 eller 15 timer (aftales nærmere) om ugen med reference til konstitueret sekretariatsleder på Institut for Mennesker og Teknologi, Mads Torbenfeldt Christoffersen.
Ansættelse sker i henhold til OAO-S-Fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Ansættelsen er varig men betinget af studieaktivitet.
Vi afholder løbende samtaler. Forventet tiltrædelse er den 1. august eller snarest derefter.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 28-06-2026.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
10-15 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning



