Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper søges til institut for Arkitektur, By og Landskab

Ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering opslås en varig stilling som studentermedhjælper ved Institut for Arkitektur, By og Landskab.

Vi søger en effektiv og fleksibel studerende, der kan udføre forefaldende arbejde igennem hele studieåret. Vi forventer, at du kan arbejde fast 2-10 timer pr. uge fordelt over flere af ugens dage. Der er ingen fast ugentlig arbejdsdag. Arbejdstidens placering aftales med nærmeste leder inden for en ramme på minimum 100 timer i løbet af året.

Den ledige stilling ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest muligt herefter.

Om stillingen

Som studentermedhjælper vil du være en vigtig brik, når alle ender skal mødes, og deadlines skal nås. Du er altid parat til at tage fat, når nye opgaver melder sig, fra opdatering af kalendere, booking af lokaler, bestilling af forplejning, reservationer, administrative og praktiske ad hoc-opgaver til kaffebrygning ved møder. Arbejdet skal foretages i samarbejde med institutkoordinatoren.

Kvalifikationskrav

Du er i gang med en længere videregående uddannelse. Det vil være en fordel, at du er aktiv studerende på Det Kongelige Akademi, men det er ikke et krav.

Du er stabil, arbejder struktureret og med et sikkert blik for detaljen. Som udadvendt menneske med godt humør har du naturligt flair for service og lyst til at bidrage til en velfungerende hverdag.

Derudover forventer vi, at du:

  • Kan formulere dig flydende på engelsk både på skrift og i tale
  • Er rutineret bruger af Excel, Word og Adobe pakken.
Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Timelønnen udgør 144,98 i aktuelt lønniveau pr. 1. april 2026.

Der er krav om, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under din ansættelse.

Ansøgningen

Motiveret ansøgning, CV, dokumentation for studieaktivitet og evt. øvrige bilag sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor senest den 14. juni 2026. Samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Ellen Kruse Jacobsen, ekj@kglakademi.dk, +45 41701539.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutkoordinator, Camilla Schmidt, csch@kglakademi.dk, +45 41701890.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Arkitektur, By og Landskab kan findes på www.kglakademi.dk

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.



Arbejdstid: Dag

2-10 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning