Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper til logistik, projekter og data på det nye Odense Universitetshospital

Søger du et studierelevant job, hvor du kan arbejde med logistik, projektopgaver og data – og samtidig understøtte projektprocessen med vores nye hospital? Så har vi studiejobbet til dig.

Projektteamet i Logistikafdelingen søger en studentermedhjælper med opstart i august. Vi er et lille team, som hver dag understøtter etablering af logistikdrift på det nye Odense Universitetshospital. Du vil derfor få primær arbejdsplads på det nye hospital.

Som studentermedhjælper bliver du en del af teamet og understøtter vores otte projektledere og programleder med især data, projektopgaver og administrativt arbejde. Du får mulighed for at prøve kræfter med opgaver, der minder om det, du kan møde i et fremtidigt job.

Dine primære arbejdsopgaver

Du vil blandt andet komme til at:

  • Indsamle og strukturere data til de mange forskellige logistikprojekter, som teamet er involveret i
  • Opsætte og håndtere data i Excel
  • Bidrage til beskrivelser, referatskrivning og dokumentation af f.eks. logistikkoncepter til det nye OUH
  • Hjælpe med ad hoc-opgaver, f.eks. udarbejdelse af notater, præsentationer eller mindre analyser
Vi tilpasser opgaverne efter dine kompetencer – og efterhånden som du bliver mere selvkørende, vil du kunne få mere selvstændigt ansvar.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en videregående uddannelse, f.eks. inden for ingeniørvidenskab, produktion, logistik, sundhedsteknologi, it, økonomi eller lignende
  • er tryg ved at arbejde i Excel og har lyst til at blive endnu bedre til at arbejde med data
  • er engageret, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • er kvalitetsbevidst og har sans for detaljer
  • er lærenem – også når det gælder nye IT-systemer
  • er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • har mere end et år tilbage af din uddannelse
Det er ikke afgørende, at du kan det hele på forhånd – vigtigst er, at du har lyst til at lære og til at arbejde systematisk med data og forbedringer.

Om os

Projektteamet er en del af Logistikafdelingen, som har mere end 500 medarbejdere på OUH’s matrikler i Odense, Svendborg og Nyborg. Vi arbejder hver dag for at understøtte OUH’s målsætning om ”Patienten først”.

Du kan læse mere om os, Logistikafdelingen, vores sektioner og funktionsområder og se vores præsentationsvideo på vores side eller via vores LinkedIn.

Løn og ansættelsesforhold

  • Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og din faglige organisation
  • Arbejdstiden er ca. 8 timer ugentligt enten på tirsdage, onsdage eller torsdage
  • Din primære arbejdsplads er på det nye OUH, hvor du refererer til programlederen i Logistikafdelingen
  • Der kan forekomme arbejdsopgaver på eksisterende OUH i Odense og på OUH i Svendborg. Til opgaver uden for din primære arbejdsplads stiller vi tjenestebil til rådighed
Ansøgning

Upload din ansøgning og dit CV med relevante bilag via nedenstående link senest fredag d. 19. juni.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til vores afdelingspostkasse: ouh.logistikafdelingen@rsyd.dk.





Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning