Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælpere søges til Forskningsafdelingen ved Midt- og Vestsjællands Hospital

1-3 midlertidige projektstillinger som studentermedhjælper ved forskningsafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital er ledig til besættelse pr 1. juli 2026 eller snarest derefter. Ansættelsesperiode 1-2 år. Stillingerne er deltid på 10-15 timer om ugen, evt. flere timer i perioder.

Arbejdsstedet vil være Forskningsafdelingen i Psykiatrisygehuset i Slagelse med mulighed for fremmøde i Forskningsenheden ved Psykiatrien Øst i Roskilde eller Onlineklinikken ved Psykiatrien Syd i centrum af København. Hjemmearbejdsplads er også muligt i et vist omfang.

De aktuelle stillinger som studentermedhjælper er tilknyttet projekterne VITALIZE-DK, DANP og TELMA-PSYK. Arbejdet i de forskellige projekter og forefaldende arbejde i Forskningsafdelingen kan være forskelligt:

  • Opsætning af spørgeskemaer og datamanagement i REDCap.
  • Transskription af kvalitative interviews: Evt. gennemføre interviews. Deltage i analyser.
  • Mødebooking og event organisering.
  • Opsætning og print af informationsmateriale/invitationer mv.
  • Dataoprensning
  • Diverse kontoropgaver

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en længerevarende uddannelse
  • Har erfaring med Office programmer og SoMe
  • Kender til kvalitativ eller kvantitativ databehandling eller begge dele
  • Interesserer dig for forskning og for psykiatri
  • Er struktureret, trives med tempo og kan arbejde selvstændigt såvel som i tæt sparring

Derfor bedes ansøger anføre sine særlige interesser og kompetencer indenfor enten kvantitative eller kvalitative forskningsprocedurer.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt studiejob med relevant læring indenfor forskning.

Indhentning af referencer og straffeattest (§22) indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillinger i klinikken.

Du vil blive ansat i Forskningsafdelingen, som sammen med de mange kliniske forskere i de 15 kliniske afdelinger på Midt- og Vestsjællands Hospital ligger på 4.sal i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Du indgår i Arnfreds gruppe i Forskningsafdelingen og referer til Forskningschef Sidse Arnfred.

Yderligere informationer

Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte Ledelsessekretær Louise Holm Nielsen: Tlf. 21673601.

Ansøgningen sendes via linket senest den 08.06.26.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.



1-21 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning