Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper til jordforureningsområdet, kontoret i Lemvig

Forurening med PFAS, pesticider og oprydning af generationsforureninger er nogle af de store samfundsudfordringer, vi arbejder med – vil du med på holdet?

Vi søger en studentermedhjælper til vores jordforureningskontor. 

I kontoret arbejder vi blandt andet med

  • undersøgelse og afværge af jordforurening
  • myndighedsopgaver inden for jordforureningsområdet i tæt dialog med kommuner, virksomheder og borgere

Gennem vores arbejde bliver der genereret kæmpe mængder af data. Det kan være oplysninger om jordens sammensætning i boringer og analysedata fra jord-, vand- og luftprøver. Du skal hjælpe med at få lagt analoge data fra pdf-dokumenter ned i vores database, så de bliver tilgængelige for alle.

Så har du lyst til at arbejde med en computer og digitalisere gamle data, så er det dig, vi leder efter.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og ansættelsesperioden forventes, at være som minimum resten af 2026 – og med mulighed for forlængelse.

Vi er en del af Region Midtjyllands afdeling for Regional Udvikling med ca. 110 medarbejdere. I vores kontor for jordforurening er vi 40 kollegaer organiseret i fire teams. Fysisk har vi ni arbejdspladser i Klimatorium i Lemvig og 31 i Regionshuset i Viborg. 

Vi er en afdeling med godt samarbejde, højt humør og med hang til sociale aktiviteter. Vi respekterer og anerkender hinandens forskelligheder og styrker, og det betyder meget for os, at også du er glad, når du er på arbejde. Derfor er det også naturligt for os, at der er fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Vi prioriterer et godt socialt fællesskab og arbejdsmiljø, hvor vi fx gerne vil høre, hvad du har lavet i weekenden og en vittighed fra familiefesten.

Læs mere om Region Midtjyllands jordforureningsindsats på https://www.ru.rm.dk/klima-og-miljo/jordforurening

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Morten Bondgaard eller John Ryan Pedersen.

Ansøgningsfrist er den 14. juni 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i slutningen af juni 2026.

Tiltrædelse efter aftale.

Arbejdssted bliver Havnen 8, 7620 Lemvig.

Løn er efter gældende overenskomst.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning