På UCL ønsker vi at skabe det bedste studiemiljø sammen med vores studerende. Derfor søger vi en studentermedhjælper til event- og studiemiljøteamet, der skal arbejde sammen med studiemiljøkoordinatoren. Målet er at understøtte foreningslivet og være med til at skabe et godt og aktivt studiemiljø på vores campus på Niels Bohrs Allé i Odense.
Planlægning, koordinering og gennemførelse af events vil ske i et tæt samarbejde med studiemiljøkoordinatoren og de øvrige interessenter. Det forventes, at du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Opgaver involverer bl.a.:
- Idegenerering, planlægning, koordinering og afvikling af mindre arrangementer
- Praktisk understøttelse af studerendes arrangementer
- Diverse ansvarsområder ifm. større arrangementer som f.eks. campusfest
- Udvikling af events i samarbejde med øvrige studentermedhjælpere
- Kommunikationsopgaver på sociale medier
- Mindre grafiske opgaver
Arbejdsstedet vil tage udgangspunkt i Kommunikation & Markedsføringskontoret på UCL Niels Bohrs Allé 1, Odense. I forbindelse med arrangementer vil arbejdet også foregå på UCL Seebladsgade i Odense. Der kan ligeledes forekomme enkelte opgaver på vores campus i Svendborg samt vores jyske campusser.
Ansøgerprofil
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse på UCL, gerne på Niels Bohr Allé i Odense – dette er dog ikke et krav. Derudover skal du som minimum have to sammenhængende semestre tilbage på din uddannelse.
Vi arbejder meget med digitale medier, og det er derfor godt med et bredt kendskab til de forskellige platforme.
Vigtigst af alt er, at du er god til at samarbejde med og motivere de studerende. Til det formål er et stort netværk på UCL samt kendskab til én eller flere studenterdrevne foreninger/aktiviteter en fordel.
Hvis du er interesseret, så send din ansøgning og CV.
Ansættelse
Stillingen er i gennemsnit på 7 timer ugentligt med opstart i slut maj/start juni.
Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).. Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte studiemiljøkoordinator Alexander Kruse Lentz på akle@ucl.dk eller 20148128, hvis du har behov for yderligere informationer.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 11. maj 2026.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside job.ucl.dk senest søndag den 3. maj 2026.
7-7 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning



