Har du mod på at tage ansvar og selvstændigt initiativ? Har du sans for IT og digitale løsninger, og har du lysten til at blive bedre og lære mere? Er du samtidig serviceminded og åben for fleksible og varierende arbejdstider? Så er du måske den studentermedhjælper, vi står og mangler. Hos os får du reel erhvervserfaring – lige til at sætte på CV’et.
Den ledige stilling er i SUND Uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor du vil blive en del af enheden EdHub, som understøtter fakultetets undervisere i arbejdet med digital undervisning.
Vi tilbyder dig et spændende studenterjob med egne ansvarsområder, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på enheden. Du får oplæring i og et godt kendskab til de systemer og digitale løsninger, som du vil skulle yde support på. Derudover bliver du en del af et sekretariat, hvor du i samarbejde med kolleger skal sikre kvalificeret digitale undervisningsløsninger. Desuden vil du blive tilknyttet et team med andre studentermedhjælpere. Som studentermedhjælper hos EdHub bliver du en del af en god og velfungerende arbejdsplads og det sociale fællesskab.
Ansvarsområder
Som studentermedhjælper i EdHUB er dine arbejdsopgaver:
Understøttelse af underviserne i forbindelse med digitalisering af undervisning, herunder
Praktisk arbejde såsom hjælp til opsætning og betjening af streamingudstyr, optagelse af podcasts, klipning af videooptagelser mv.
On-site support i undervisningssituationer og ved online censur i eksamenssituationer.
Support til brugen af digitale læringsaktiviteter, fx aktiviteter i itslearning og brug af Poll Everywhere
Kontakt til og forventningsafstemning med undervisere i forhold til behov for understøttelse herunder evt. undervisning af undervisere
Registrering af henvendelser, dokumentering af erfaringer, koncepter og best practices, udarbejdelse af brugervenligt vejledningsmateriale mv.
Deltagelse i opstarten af undervisning, herunder hjælpe med introduktion og håndtering af det digtitale setup
Andet forefaldende arbejde.
Arrangere og afholde workshops for studerende og undervisere ift. brug af digitale systemer
Kvalifikationer
Vi søger en studentermedhjælper, der har:
“Mod og lyst til at prøve sig frem” mentalitet
Nemt ved at lære at anvende nye IT-systemer og digitale løsninger
Stort service– og samarbejdsgen
Sans for struktur og systematik
Gode formuleringsevner, både mundtlige og skriftlige
Fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver.
Sans for selvstændigt at planlægge arbejdstider og sikre at arbejdsopgaver færdiggøres til deadline.
Du er bachelor- eller kandidatstuderende på en af SDU’s uddannelser. Er du ny studerende på SDU, er du også velkommen til at søge.
Arbejdssproget er både dansk og engelsk, du skal kunne begå dig på begge sprog i skrift og tale.
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af i alt otte institutter, som forsker i folkesundhed og udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder desuden en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere.
I 2023 flyttede størstedelen af SUND ind i en moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner.
Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingskonsulent Anne Mølgaard Nielsen amnielsen@health.sdu.dk, 65 50 48 29.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag den 1. marts kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler den 5. marts 2026.
Ansættelse pr. 15. marts 2026 eller snarest muligt derefter.
Det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV (uden billede) og eksamensudskrift, hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund (lille SUL).
Du ansættes på 9 timer om ugen i gennemsnit i lige så lang tid, som dit studie varer.
Arbejdsmængden kan variere i løbet af året og der tages naturligvis højde for, at eksamener mv. prioriteres.
Du bedes oplyse om du har/har haft andre deltidsansættelser på SDU og omfanget heraf.
Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Arbejdsopgaverne vil primært finde sted på Campusvej 55, J.B Winsløwsvej (Winsløvsparken) samt i Klinikbygningen på OUH. Der kan i begrænset omfang forekomme rejseaktivitet til andre af SDUs campusbyer.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Arbejdstid: Dag
0-9 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning




