Har du lyst til at påtage dig både store og små administrative og praktiske opgaver, så er det lige dig vi søger. På DTU Sustain arbejder vi for grøn omstilling og en bæredygtig verden, og du kan blive en del af teamet som vores nye studentermedhjælp i administrationen.
Vi søger en studentermedhjælper, der kan hjælpe med at løse administrative opgaver på instituttet. Du vil få mulighed for at udbygge dit netværk samt din viden og erfaring med administrative og praktiske opgaver forbundet med forskningsadministration og innovation. Du vil også komme til at hjælpe med praktiske ad hoc-opgaver på tværs af administrationen, samt være instituttets ansigt i receptionen sammen med vores øvrige studentermedhjælpere
Jobbet
Som studentermedhjælper skal du først og fremmest være med til at bidrage til en velfungerende administration og samtidig være med til at formidle den værdiskabelse vores forskere frembringer i samarbejde med omverdenen.
Eksempler på arbejdsopgaver kan være:
- Redigering af hjemmesider, bl.a. https://sustain.dtu.dk/
- Redigering af vores intranet
- Administration af instituttets LinkedIn
- Opsætning og administration af events og kurser i Conference Manager
- Administrative opgaver ifm. innovationsaktiviteter som indhentning af dokumentation og opfølgning på interne og eksterne aktører/samarbejdspartnere
- Indtastning og kvalitetssikring af data i vores forskningsjournaliseringssystem
- Arrangering af events samt stakeholder management af interne og eksterne interessenter
- Praktiske opgaver som f.eks. printe diplomer, medvært ved events, opstilling og afrydning ifm. (institut-)arrangementer, kontorklargøring
- Tage vagter i DTU Sustain reception (håndtering af forsendelser, sortere post, henvendelser fra huset)
- Administrative ad hoc-opgaver
Der vil være faste ugentlige opgaver af praktisk karakter – bl.a. afhentning af pap og service.
Vores forventninger til dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse på f.eks. bachelor niveau. Du har interesse for at arbejde med administration og events og er ikke bleg for at påtage dig både de store og små opgaver, også af praktisk karakter. For os er det afgørende, at du har lyst til at engagere dig og lære nyt. Du må meget gerne kunne bidrage med et godt humør og gode samarbejdsevner.
Derudover forventer vi, at du har følgende kompetencer:
- Arbejder selvstændig og er god til at planlægge, følge op og få afsluttet opgaver
- Struktureret og omhyggelig arbejdsform
- Har flair for og er ikke bange for at tage og have kontakt til forskere, studerende, interne og eksterne aktører samt samarbejdspartnere på en imødekommende måde
- Har interesse for instituttets forskningsområde
- Kan og vil påtage dig receptionsvagter mellem kl. 9-12 i løbet af ugen
- Har mod på at påtage dig praktiske opgaver
Hvad tilbyder vi dig
Du bliver ansat i vores forskningssupport team, der er er en del af instituttets centrale administration. Her er den gode stemning er i centrum, og et godt grin er en naturlig del af hverdagen. Du kommer til at referere til teamlederen af DTU Sustains forskningssupport og vil i hverdagen have et tæt samarbejde med instituttets sekretariatsleder samt øvrige kollegaer i administrationen.
Du vil blive introduceret til opgaverne samt de værktøjer og systemer, du vil skulle anvende. Du kommer til at løfte opgaver i samarbejde med instituttets øvrige to studentermedhjælpere.
På DTU Sustain arbejder vi med mange forskellige aspekter af at sikre en bæredygtig fremtid. Du kommer til et arbejdsmiljø, hvor proaktivitet og samarbejde værdsættes.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat).
Arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Timerne skal som udgangspunkt lægges mandag – fredag ml. 8-17. Arbejdet kræver fysisk tilstedeværelse på DTU Sustain. Stillingen ønskes besat snarest muligt og gerne senest 1. oktober 2025. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus (enkelte opgaver kan være på andre campuslokationer).
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 20. august 2025
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder af Sustain Research Support Annette Vibeke Jensen på 31 96 49 66 Læs mere om DTU Sustain på www.sustain.dtu.dk
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Om DTU Sustain
DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi - er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 30 nationaliteter.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
15-15 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning