Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studiejob til Legal & Compliance-teamet hos Carelink Gruppen

Er du struktureret, nysgerrig og klar til at dykke ned i GDPR i praksis?
Carelink Gruppen søger endnu en studentermedhjælper til Legal & Compliance – en skarp og engageret profil, som har lyst til at arbejde med GDPR-kontroller, databehandleraftaler og den løbende drift af vores GDPR-program.

Om jobbet:

Som studentermedhjælper i Legal & Compliance får du konkrete og meningsfulde opgaver inden for databeskyttelse. Du bliver inddraget i den daglige GDPR-drift, og du vil primært arbejde med både kontroller, dokumentation og databehandleraftaler. Vores tilgang er jordnær, kritisk og operationel – vi arbejder ikke med GDPR for princippets skyld, men for at sikre, at vores systemer og processer fungerer i virkeligheden.

Dine opgaver vil bl.a. være:

• Gennemførelse og opfølgning på GDPR-kontroller
• Vedligeholdelse og kvalitetssikring af dokumentation
• Håndtering og strukturering af databehandleraftaler
• Deltagelse i awareness-aktiviteter
• Bidrage med kritiske, skarpe spørgsmål og faglig nysgerrighed

Om dig:

• Du er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx jura, statskundskab, informationsvidenskab eller lignende
• Du arbejder struktureret og har sans for detaljen
• Du er nysgerrig og tør forholde dig kritisk til det bestående
• Du kan tilpasse din arbejdstid i takt med dit studie og dine eksamensperioder

Vi tilbyder:

• Et fleksibelt studiejob i et fagligt stærkt og imødekommende team
• Relevante og konkrete opgaver inden for GDPR og compliance
• Et indblik i, hvordan databeskyttelse fungerer i en stor dansk velfærdskoncern
• Kontorplads centralt i Aarhus med god stemning og let adgang til offentlig transport

Om Carelink Gruppen:

Carelink Gruppen er en landsdækkende velfærdskoncern, der leverer sundheds- og velfærdsydelser til både offentlige og private aktører. Vi er en partnerdrevet organisation med stærke faglige miljøer og høj grad af specialisering. Legal & Compliance er en selvstændig afdeling, hvor vi deler kontor med BackOffice – et ungt og dynamisk miljø. Vi vi har det som mål, at alle skal være glade for at komme på arbejde. Herfra arbejder vi tæt sammen med blandt andet Finance, administration, Løn og andre tværgående enheder for at understøtte hele organisationen og bidrage til en fælles retning baseret på kvalitet, ansvarlighed og ordentlighed. Som studentermedhjælper i Legal & Compliance bliver du en integreret del af et dedikeret og tillidsfuldt team, hvor der er plads til læring, faglighed og sparring i øjenhøjde.

Lyder det som noget for dig – eller kender du den rette? - så send ansøgningen med det samme.Vi afholder samtaler løbende og fjerner stillingsopslaget, så snart den rette kandidat er fundet.



7-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning