Brænder du for kultur og kommunikation? Er du skarp, når det kommer til at skabe indhold, både skriftligt og visuelt? Og har du lyst til at gøre det endnu lettere for borgerne i Rudersdal Kommune at få øje på alle de gode arrangementer, muligheder og tilbud? Så er det dig, vi leder efter som vores nye studentermedhjælper i Kultursekretariatet i Rudersdal Kommune.
Om jobbetSom studentermedhjælper i Kultursekretariatet bliver du en del af et engageret sekretariat, der understøtter både kommunens kulturinstitutioner og borgernes virkelyst.
Din hovedopgave bliver at være redaktør på Oplev Rudersdal, der har en Kulturnaut-baseret lokal kulturkalender som digital hovedplatform.
Som redaktør for Oplev Rudersdal er dine opgaver bl.a. at:
- sikre at indhold på oplev.rudersdal.dk er appellerende, relevant og opdateret
- hjælpe med at gøre opmærksom på Oplev Rudersdal samt hjælpe arrangører med at lægge egne arrangementer op på siden
- udarbejde og sende nyhedsbreve med tips om aktiviteter i kommunen for forskellige målgrupper
- skabe besøgstrafik og synlighed med den Facebookside, der er knyttet til Oplev Rudersdal.
Afhængigt af dine kompetencer kan der støde andre opgaver til, og disse kan både have med kommunikation, PR og understøttelse af events at gøre.
Hvem er du?Først og fremmest skal du have mod på at arbejde selvstændigt og sætte din kommunikationsfaglighed i spil i sekretariatet.
Det er en forudsætning for opgavevaretagelsen, at du er knivskarp, når det kommer til at skrive modtagerorienteret indhold til vores digitale medier og skriver fejlfrit.
Du skal som minimum have kendskab til eller lyst til at tilegne dig viden om cms-systemer (Drupal) og nyhedsbrevssystem (Ubivox) samt målretning af indhold på sociale medier.
Det er en fordel, hvis du også har kendskab til grafisk opsætning og videoproduktion.
Det er en forudsætning, at du
- har læst minimum to år på en videregående uddannelse, der er relevant for stillingen, fx kommunikation eller journalistik men stadig er indskrevet på uddannelsen
- er nysgerrig, selvstændig og tager initiativ
- kan arbejde ca. 15 timer om ugen indenfor almindelig arbejdstid (vi er fleksible ift. eksamensperioder)
Du skal vælge os fordi vi tilbyder:
- Et studiejob med ansvar og mulighed for at sætte din kommunikationsfaglighed i spil
- Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger og netværk på tværs af kulturområdet og resten af kommunen
- Indblik i og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
- Arbejdsplads på Rudersdal Rådhus tæt på natur og offentlig transport
Ansættelsesvilkår
15 timer pr. uge snarest muligt.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kulturkonsulent Merete Arnoldi på 72 68 56 28 fra og med uge 31 eller kultur- og informationsmedarbejder Mia Bursø Kristensen på 72 68 56 23 i uge 28.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Samtaler:
Vi holder løbende ansættelsessamtaler - dog først fra august.
15-15 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning