Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper søges til Studiestøtte-teamet i DUOS

Struktureret studentermedhjælper til Studiestøttekoordinering – 15 timer ugentligt

Vil du understøtte studiestøtte til studerende med funktionsnedsættelser, så de har mulighed for at gennemføre deres studie? Og har du lyst til at være en del af en virksomhed, hvor det ikke kun handler om at finde kandidater til stillinger, men om at finde mennesker, der kan gøre en vigtig forskel for andre mennesker? Så er det måske dig, vi søger.

Om jobbet

Stillingen er en god blanding af administrative opgaver, der udfordrer dine evner for struktur og detaljer, og kontakt til studerende og studiestøttemedarbejdere gennem telefon og mail.

Vores kerneopgave på studiestøtte-kontoret er at finde støttepersoner, studiementorer, sekretærer og praktiske hjælpere til studerende via Lov om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det omfatter studerende, der grundet fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, har brug for hjælp til at gennemføre deres studie på lige fod med andre. Vi hjælper ca. 1500 studerende hvert semester.

Her er et udpluk af dine arbejdsopgaver:

  • Sagsbehandling af bevillinger
  • Oprettelse af stillingsopslag
  • Kontakt til studerende og studievejledere
  • Opfølgning på studerendes studieaktivitet
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver 

Studiestøtte-teamet

I vores team er vi tre fastansatte og en studentermedhjælper, der dagligt støtter de studerende. Vi har brug for endnu en studentermedhjælper der er klar til at indgå i et team med samarbejde, engagement og selvstændighed i vores til tider travle hverdag.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for administration, kommunikation, salg eller lignende og har indsigt i, hvordan studiemiljøet på videregående uddannelser fungerer.

Du kommunikerer klart, arbejder struktureret og trives med rutineopgaver. 

En stor del af din arbejdsdag går med kontakt med studerende, studievejledere og studiestøttemedarbejdere, hvorfor det er vigtigt, at du kommunikerer tydeligt – både mundtligt og skriftligt. Din strukturerede tilgang til arbejdet gør det muligt for dine kollegaer at overtage de opgaver, du har været inde over, når du har fri.

Du er ikke bange for at kommunikere på engelsk i skrift og tale. 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en arbejdsuge på 15 timer, som vi aftaler i fællesskab. 

Stillingen er tidsbegrænset og løber i første omgang fra 1. august 2025 og året ud, med mulighed for forlængelse.

Dit arbejdssted er på vores kontor i Valby i København, hvor vi sidder ca. 110 medarbejdere.

Er du vores nye kollega?

Vi forventer at holde samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest torsdag den 24. juli 2025. Vi forventer en ansættelse så snart vi har fundet den rette.

Du er velkommen til at kontakte SPS-koordinator Pia Jacobsen på 36 34 49 83, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Vi ser frem til din ansøgning 😊

Du kan sende din ansøgning til os på sps@duos.dk

 

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel. Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Job ID: 176804

Arbejdstid: Dag

1-10 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning