Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Jurastuderende med interesse for IT, GDPR, informationssikkerhed og AI


Fremtidens jura handler ikke kun om lovbøger. Den handler også om data, AI, digitale systemer og sikkerhed. Vi søger en jurastuderende, som vil være med til at bygge bro mellem teknologi og jura.

Vil du kombinere jura og IT i et studiejob med konkrete opgaver?

Hos Advodan Glostrup København søger vi en jurastuderende med stærke IT-forståelse, som har lyst til at blive en del af vores compliance-team i vores erhvervsafdeling.

Vi leder efter dig, der ikke kun interesserer dig for, hvad lovgivningen siger, men også for, hvordan reglerne fungerer i praksis, når de møder IT-systemer, digitale processer og nye teknologier.

Du behøver ikke være ekspert i GDPR eller informationssikkerhed. Vi forestiller os derimod, at du har en god juridisk forståelse, stærk IT-forståelse og en særlig interesse for samspillet mellem jura og teknologi.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en større erhvervsafdeling, som rådgiver virksomheder og organisationer om en bred vifte af juridiske forhold. I vores compliance-arbejde lægger vi vægt på at gøre databeskyttelse operationel og forretningsorienteret for vores klienter.

Du får mulighed for at arbejde med både løbende compliance-opgaver og konkrete projekter. Du vil løse opgaver i tæt samarbejde med erfarne kolleger, få faglig sparring og gradvist få mere selvstændigt ansvar i takt med, at du lærer området at kende.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • GDPR og databeskyttelse: Bistå med juridiske vurderinger, databehandleraftaler, dokumentation og øvrige compliance-opgaver.
  • Tilsyn med databehandlere: Medvirke til at gennemgå dokumentation, identificere juridiske og sikkerhedsmæssige problemstillinger og følge op på relevante forhold.
  • Risikovurderinger og DPIA: Bidrage til juridiske og praktiske vurderinger af behandlinger af personoplysninger, IT-systemer og sikkerhedsforanstaltninger.
  • Informationssikkerhed: Indgå i arbejdet med at vurdere, hvordan tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger understøtter de juridiske krav, og bidrage med relevante sikkerhedsinput.
  • AI og digital regulering: Undersøge juridiske problemstillinger i forbindelse med anvendelse af AI og anden ny teknologi, herunder relevant digital lovgivning.
  • Udvikling af processer: Bidrage til at opbygge og forbedre interne arbejdsgange, skabeloner og compliance-processer, blandt andet med fokus på digitale værktøjer og AI.
  • Juridisk research: Undersøge lovgivning, praksis og vejledninger samt udarbejde notater og juridiske oplæg.

Hvem er du?

Du er i gang med en juridisk eller erhvervsjuridisk uddannelse, eksempelvis jura, HA(jur.) eller cand.merc.(jur.), og interesserer dig for, hvordan jura, teknologi og den daglige drift hænger sammen.

Du behøver ikke have praktisk erfaring med GDPR – din nysgerrighed, tekniske forståelse og evne til at sætte dig ind i nye problemstillinger er vigtigere.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en stærk it-forståelse og er tryg ved at arbejde i digitale systemer og med strukturerede data.
  • Arbejder systematisk, er detaljeorienteret og kan skabe overblik over dokumentation.
  • Kan formidle komplekse forhold klart og forståeligt – både skriftligt og mundtligt.
  • Har interesse for digital regulering og tager ansvar for dine opgaver.

Vi har en uformel arbejdskultur, hvor frihed under ansvar og fleksibilitet skaber gode forudsætninger for både trivsel og resultater.

Hvem er vi som virksomhed? Advodan Glostrup København

Vi er en advokatforretning med kontorer i Glostrup og København. Vi arbejder for private, virksomheder og offentlige myndigheder og er opdelt i specialiserede teams, som er fokuserede på at levere kvalitet og service til alle vores klienter.

Vi tæller 45 medarbejdere, herunder 19 advokater og 26 sagsbehandlere. Vi servicerer klienter i hele Storkøbenhavn inden for bl.a. erhvervsrådgivning, fast ejendom, offentlig ret, familie- og arveret, strafferet og boligadministration. Du kan læse meget mere på www.advodan.dk.

Vi er en virksomhed, der er i vækst, og som har fokus på løbende at udvikle og forbedre os på alle parametre. Som ny medarbejder hos os vil du blive en del af en arbejdsplads med en positiv og uformel stemning samt gode kollegaer, der vil hjælpe og samarbejde. Bonusinformation; vi har mange gode sociale arrangementer.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om et studiejob, hvor arbejdstiden tilrettelægges med hensyn til din undervisning og eksamener mv. Antal timer og tiltrædelse aftales nærmere. 

Din arbejdsplads vil primært være i Glostrup, med mulighed for også at arbejde fra vores kontor i København. 

Vi ligger tæt på offentlig transport og har gode parkeringsmuligheder. Løn fastsættes efter kvalifikationer.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Karina Lind Bertelsen på kalb@advodan.dk eller telefon 46 14 50 06.

Send din ansøgning og dit CV til drifts- og udviklingschef Cecilie Tange på ceta@advodan.dk.

Vedrørende håndtering af dine persondata kan du læse mere på vores hjemmeside på følgende link:

Databeskyttelsespolitik for rekruttering



🕑  |  Glostrup  |  04-12-2026


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Advodan
Arbejdssted
Glostrup Torv 6-10
2600 Glostrup
Kviknummer
LJA-8676
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Jura, HR og personale
Ansøgningsfrist
04-12-2026



Tilbage til søgning