
ER DU VORES PRAKTIKANT I FORÅRET 2027?
INTERESSERER DU DIG FOR DEMOKRATI, BORGERINDDRAGELSE OG ANALYSE? HAR DU LYST TIL AT PRØVE KRÆFTER MED KONSULENTARBEJDE I EN VIRKSOMHED, DER BRÆNDER FOR DEN ALMENE BOLIGSEKTOR?
Konradi – liv i og mellem husene er en konsulentvirksomhed med speciale i den almene boligsektor. Vi arbejder for at styrke fællesskaber, demokrati og bæredygtighed i almene boligområder. Med projekter i både Danmark og Grønland understøtter vi beboernes liv i og mellem husene ved at engagere børn, unge og voksne i beslutninger om deres nærmiljø. Vi arbejder både med projekter med fokus på livskvalitet og trivsel i boligområderne, fx børnedemokrati og ungedemokrati, samt med organisatoriske projekter i boligorganisationerne såsom strategiudvikling. Vi søger en engageret praktikant, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil og er nysgerrig på at arbejde med den almene boligsektor.
OM DIG
- Du studerer fx statskundskab, sociologi, antropologi, etnologi, byplanlægning el.lign. med minimum to års gennemførte studier
- Du interesser dig for borgerinddragelse, planlægning og sociale forhold
- Du har stærke formidlingskompetencer, høj faglighed og en analytisk tilgang
- Du kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre
- Du har personligt engagement og er nysgerrig på nye udfordringer
OM STILLINGEN
- Du bliver involveret i forskellige arbejdsopgaver med fokus på din personlige læring
- Du bliver en del af et ambitiøst team, der sætter en ære i at levere høj kvalitet til vores samarbejdspartnere
- Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte research, analyse, ideudvikling, kommunikation, workshops, planlægning og administration
- Praktikken er præget af personligt ansvar og indflydelse på egne opgaver
- Vi tilbyder et afvekslende, fleksibelt og lærerigt praktikforløb med kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere
DET PRAKTISKE
Praktikperioden løber fra februar 2027 og resten af forårssemestret. I fællesskab tilpasser vi praktikforløbet til dine eventuelle eksamensfrister og studiejob. Praktikken er ulønnet.
Læs mere på vores hjemmeside: www.konradi.nu
ANSØGNINGEN
Send din ansøgning og dit CV til praktikant@konradi.nu senest d. 30. november 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøg på e-mail
Konradi
Nørrebrogade 10
2200 København N
LJA-8665
Praktikant/trainee
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
30-11-2026
Tilbage til søgning



