Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Faglig leder for strategi og porteføljestyring i Danmarks Lærerforening


Har du gode erfaringer med at arbejde med strategiudvikling og projekt- og porteføljestyring i politisk styrede medlemsorganisationer? Og er du relationelt stærk og god til at skabe følgeskab? Så er det måske dig, der skal være vores faglige leder for teamet Strategi og Porteføljestyring i Ledelsessekretariatet!

Vi søger en faglig leder, som både kan tage den faglige ledelse på sig og også aktivt bidrage til og tage ansvar for at føre opgaverne i mål.

Som faglig leder skal du kunne sætte retning, prioritere opgaver og skabe fælles fokus for teamet, sikre faglig sparring, trivsel og udvikling af medarbejdernes kompetencer samt skabe rammerne for et velfungerende team med høj faglighed og gode samarbejdsrelationer.

Dit ansvarsområde
Du bliver faglig leder for et mindre nyetableret team i Ledelsessekretariatet, som skal understøtte Danmarks Lærerforenings (DLF’s) strategiske udvikling og styrke sekretariatets arbejde med større indsatser og projekter.

Teamet får ansvaret for at understøtte arbejdet med foreningens fem strategiske målsætninger for 2024-2027 og det interne organisatoriske udviklingsprojekt Fremtidens DLF.

Vi står midt i en spændende fase, hvor ambitionerne i Fremtidens DLF skal omsættes til konkrete forandringer, samtidig med at vi skal udvikle nye strategiske målsætninger, der skal afløse de nuværende, som udløber med udgangen af 2027. Du får derfor mulighed for både at bidrage til foreningens strategiske udvikling og til måden, vi arbejder med at realisere vores ambitioner på.

Som en del af teamet bliver dine vigtigste opgaver at:

  • Understøtte vores store strategiske indsatser. Du skal bidrage til at udvikle nye strategiske målsætninger og understøtte arbejdet med at realisere Fremtidens DLF gennem gode, engagerende og transparente processer.
  • Skabe sammenhæng og fremdrift på tværs. Du skal understøtte de fagligt ansvarlige for de enkelte strategiske projekter i afdelingerne og bidrage til at de større indsatser er koordinerede, har fremdrift og kommer godt i mål.
  • Skabe grundlaget for bedre prioriteringer. Du skal være med til at udvikle en mere systematisk tilgang til sekretariatets samlede portefølje af større projekter og indsatser, så den politiske og administrative ledelse får et bedre grundlag for at prioritere ressourcer og sikre fremdrift i vores vigtigste indsatser.
  • Udvikle og forankre en fælles projekttilgang. Du skal bidrage til at udvikle fælles metoder og værktøjer og styrke kollegaernes og ledernes kompetencer gennem blandt andet workshops, sparring og kompetenceudvikling.
  • Understøtte den politiske og administrative ledelse. Du skal bidrage med strategiske oplæg, analyser og beslutningsgrundlag og være klar til at løse pludseligt opståede opgaver i en organisation med fuld fart på.

Hvem er du?
Vi ved godt, du ikke kan alt, men den ideelle kandidat vil kunne sætte kryds ved flere af nedenstående erfaringer og kompetencer:

  • Erfaring med teamledelse.
  • Erfaring med at arbejde med strategiudvikling i politisk styrede medlemsorganisationer.
  • Erfaring med projekt- og porteføljestyring.
  • Metodestærk og god til at skabe struktur, systematik og følge op.
  • Dygtig til at få følgeskab og skabe forandringer, som giver mening for dem, du arbejder sammen med.
  • Selvstændig i opgaveløsningen, initiativrig og tænker helhedsorienteret.
  • Ikke bange for at smøge ærmerne op og få tingene til at lykkes, også selvom opgaverne nogle gange falder uden for din normale opgaveportefølje.

Som faglig leder har du ikke behov for selv at stå forrest, men lykkes med din faglige ledelse af teamet, når konsulenterne lykkes med deres opgaver og trives.

Du varetager den faglige ledelse i tæt samarbejde med afdelingschefen. Der indgår ikke personaleledelse.

Om Ledelsessekretariatet
I Ledelsessekretariatet får du 13 dygtige kollegaer og en chef, som i kraft af afdelingens centrale placering i sekretariatet har et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger og med den øverste politiske ledelse af foreningen. Ud over ansvaret for den overordnede styring af de strategiske målsætninger og målsætninger for organisationens udvikling har Ledelsessekretariatet ansvar for sekretariatsbetjening af den politiske og administrative ledelse, herunder planlægning og afvikling af foreningens kongres, HR, løn- og personaleadministration.

Vi tilbyder
En dejlig arbejdsplads i hjertet af København i en fagforening med den allervigtigste opgave!

Ansættelsesvilkårene er gode, og selvom vi har masser at lave, er det vigtigt for os, at vores medarbejdere har plads til andet i livet end arbejde. Vi er ambitiøse, engagerede og har det sjovt, når vi går på arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.

Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og konsulentklubben i sekretariatet. Lønindplacering sker jf. overenskomsten efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring. I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt PFA Pensionsordning på 17,3 procent. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie og har derudover mulighed for at aftale en højere ugentlig arbejdstid, som udløser op til 12 ekstra fridage om året.

Vil du vide mere?
Du kan kontakte afdelingschef for Ledelsessekretariatet Camilla Vendelboe Hagensen på telefon 2810 3653 eller cah@dlf.org eller strategikonsulent Maria Gade på telefon 4250 2863 eller marg@dlf.org.

Vi skal have din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 10. november 2026 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde første runde samtaler mandag den 16. november og tirsdag den 17. november 2026. Anden runde samtaler forventes afholdt i uge 47 og uge 48.

Der vil indgå en opgave i forbindelse med anden runde samtaler.  



🕑  |  København K  |  10-11-2026


Ansøg her

Virksomhed
Danmarks Lærerforening
Arbejdssted
Vandkunsten 12
1467 København K
Kviknummer
LJA-8508
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
10-11-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Danmarks Lærerforening
Arbejdssted
Vandkunsten 12
1467 København K
Kviknummer
LJA-8508
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
10-11-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken