Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

E-mail Marketing Manager til Djøf


Vær med til at videreudvikle e-mail som central kanal i vores medlemskommunikation

Du får en central rolle i den daglige planlægning, opsætning og udvikling af Djøfs e-mailkommunikation. Der er mange udsendelser, målgrupper og interessenter at holde styr på, og derfor er struktur en vigtig del af jobbet. Du trives med at skabe overblik, koordinere og sikre kvalitet - også når flere indsatser kører parallelt.

Du bliver en del af vores mailteam, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger arbejder målrettet med at styrke e-mailkanalen og skabe resultater, der understøtter Djøfs høje ambitioner for medlemskommunikationen. Vi søger en ny kollega, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil, bidrage med nye perspektiver og være med til at løfte både vores resultater og den fortsatte udvikling. Samtidig er du med til at tænke vores kommunikation på tværs af kanaler med fokus på, hvordan vi skaber det bedste samspil og bruger kanalerne strategisk til at nå vores mål.

Du bliver samtidig en del af et stærkt fagligt samarbejde omkring mailkanalen. Du får to tætte kolleger og sammen sparrer I om løsninger, deler viden og bakker hinanden op i både den daglige drift og udviklingen af nye løsninger. I undersøger og sætter nye muligheder i søen, så vi løbende udvikler vores brug af Salesforce Marketing Cloud og skaber et skalerbart setup med blandt andet personalisering, dynamisk indhold og automatisering.

Dine vigtigste opgaver og ansvar

  • drive og strukturere en del af e-mailindsatsen – planlægge, opsætte, kvalitetssikre og koordinere nyhedsbreve og øvrig e-mailkommunikation på tværs af målgrupper og indsatser
  • omsætte indhold til stærk e-mailkommunikation – arbejde tæt sammen med kommunikationskonsulenter om at omsætte artikler, fagligt content og øvrige historier til relevante nyhedsbreve, der engagerer og performer
  • teste, analysere og optimere – følge systematisk op på performance og arbejde struktureret med test af blandt andet emnelinjer, indhold, timing, formater, målgrupper og konvertering
  • udvikle og skalere vores setup i Salesforce Marketing Cloud – identificere og implementere muligheder inden for segmentering, personalisering, dynamisk indhold, automatisering, journeys og flows, så vores e-mailindsats bliver mere effektiv og skalerbar
  • skabe struktur og fremdrift sammen med dine kolleger – være en faglig og teknisk sparringspartner for kolleger omkring mailkanalen og for kolleger i kommunikation og resten af huset og sikre, at behov bliver omsat til velfungerende løsninger og processer

Du får succes i rollen, når 

  • vi lykkes med at skabe en e-mailindsats, der er stabil i driften og hele tiden udvikler sig.
  • du bidrager til, at vores medlemmer oplever kommunikationen som relevant og værdifuld, samtidig med at vi bliver bedre til at bruge data og teknologi til at målrette vores kommunikation.
  • du er med til at etablere et set up, hvor vi kan skalere og optimere vores e-mailindsats.

Vi forestiller os at du

  • har mindst 5 år erfaring med e-mail marketing og marketing automation og er vant til at arbejde hands-on i e-mailplatforme. Erfaring med Salesforce Marketing Cloud er et stort plus, og det er en klar fordel, hvis du også er fortrolig med SQL og AMPscript
  • har en relevant videregående uddannelse indenfor marketing, kommunikation, digital forretningsudvikling eller lignende
  • arbejder struktureret og selvstændigt og trives med at holde overblik over mange samtidige udsendelser, deadlines, målgrupper og afhængigheder
  • er stærk på test, data, maildesign og performance og bruger resultater aktivt til at optimere indhold, målgrupper, timing, formater og konvertering
  • har god forståelse for segmentering, personalisering og dynamisk indhold og er nysgerrig på, hvordan teknologi og automatisering kan gøre e-mailindsatsen mere relevant og skalerbar
  • er en stærk samarbejdspartner, der trives med tæt faglig sparring og kan arbejde sammen med kommunikationsprofiler, datafolk og digitale specialister om at omsætte behov og content til løsninger, der fungerer i praksis

Et stærkt kommunikationsmiljø

Du bliver en del af kommunikationsteamet med 13 engagerede og fagligt stærke kolleger, der arbejder med medlemskommunikation, e-mailmarketing, redaktionelt indhold, intern kommunikation og sociale medier. Inden for kommunikationsteamet bliver du en del af det tætte samarbejde omkring mailkanalen, hvor du sammen med 5 dygtige og erfarne kolleger planlægger, udvikler og eksekverer vores e-mailindsats.

Kommunikationsteamet er en del af afdelingen Marketing og Kommunikation, som består af 26 dedikerede og fagligt stærke medarbejdere, heraf fem studenter. Sammen udvikler vi kampagner, medlemskommunikation og markedsføring, der skaber engagement, tiltrækker nye medlemmer og styrker relationen til de eksisterende.

Vi lægger stor vægt på samarbejde på tværs af organisationen, og du får derfor en bred kontaktflade og kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger fra mange forskellige fagområder. Vi er en organisation i udvikling, hvor der er plads til nye idéer, eksperimenter og initiativer, som kan gøre vores kommunikation endnu mere relevant, modig og værdiskabende. 

Som ansat i Djøf kan du glæde dig til

  • attraktive løn- og ansættelsesvilkår med bl.a sundhedsforsikring. 
  • stærk faglighed og gode udviklingsmuligheder
  • mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet
  • op til 6 ekstra fridage om året og fri på andre udvalgte dage i året
  • betalt frokostpause og lækker, vegetarvenlig frokostordning
  •  barsels-/forældreorlov, fleksibel pensionsordning, fri ved børns sygedage, omsorgsdage m.m.

Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.

Det med småt

Stillingen er på fuld tid med 37 timer om ugen inkl. frokostpause. Din arbejdsplads vil være hos Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.

Lyder det som et match?

Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og cv via ansøgningslinket her på siden.

Har du brug for at vide lidt mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Lise-Lotte Roed Rasmussen på lrr@djoef.dk eller telefon 32 26 79 58.

Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest søndag den 1. november 2026. 

Vi forventer at holde første samtaler den 5. og 6. november og anden samtaler den 18. november.

 

I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil. 

Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det. 

Når du lykkes - lykkes vi.  



🕑  |  København K  |  01-11-2026


Ansøg her

Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Kviknummer
LJA-8506
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Salg og markedsføring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
01-11-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Kviknummer
LJA-8506
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Salg og markedsføring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
01-11-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken