Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper til administration og sekretariatsarbejde hos Danske Havne


Er du struktureret, serviceminded og god til at holde styr på både de små detaljer og de mange praktiske opgaver, der får en arbejdsplads til at fungere? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Danske Havne er brancheorganisation for godt 45 danske erhvervshavne, der tilsammen årligt omsætter for knap 3 mia. kr. De danske erhvervshavne har stor samfundsmæssig betydning som kritiske infrastruktur- og erhvervsknudepunkter. Vores hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat samt rådgive vores medlemmer og bidrage til gode rammevilkår for de danske erhvervshavne.

Om jobbet

Vi søger en studentermedhjælper, der har lyst til at hjælpe med de administrative og praktiske opgaver i vores sekretariat i Bredgade.

Du bliver en vigtig del af den daglige drift på kontoret og kommer til at arbejde tæt sammen med både vores direktør og konsulenter. Opgaverne vil være varierede, og du får mulighed for løbende at få mere ansvar og dine egne faste ansvarsområder.

Vi ser gerne, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen. Men vi er fleksible i forhold til dit studie og tilrettelægger så vidt muligt arbejdstiden, så den passer med din undervisning. Ligesom vi naturligvis tager højde for eksaminer.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Praktisk og administrativ hjælp i den daglige drift af sekretariatet
  • Hjælp til planlægning og afvikling af møder, konferencer, arrangementer og studieture
  • Rejsebestilling og praktisk planlægning i forbindelse med rejser
  • Bilagshåndtering
  • Opdatering og vedligeholdelse af medlemslister, mailinglister og andre administrative systemer
  • Praktiske opgaver for Danske Havnes direktør og resten af sekretariatet
  • Bestilling og indkøb til kontoret samt fx gaver til samarbejdspartnere
  • Diverse ad hoc-opgaver, der er med til at få hverdagen på kontoret til at fungere
  • Mødebooking og koordinering

Du bliver en del af et lille sekretariat og får Danske Havnes sekretariatschef, Louise Theilade Thomsen, som din primære reference.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse – fx administrationsbachelor, offentlig administration eller en anden relevant uddannelse – og gerne har et par år tilbage af dit studie. Du kan også være kontoruddannet med ønsket om et job med færre timer.

Det vigtigste for os er ikke, hvad du læser, men at du er en person, der trives med administrative og praktiske opgaver, og som kan lide at skabe struktur og få ting til at gå op.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er struktureret og har sans for detaljer
  • arbejder selvstændigt og følger dine opgaver til dørs
  • er ansvarsfuld, grundig og pålidelig
  • er serviceminded og har lyst til at hjælpe dine kolleger
  • kan bevare overblikket, når der er mange forskellige opgaver

Danske Havne tilbyder

Vi er en lille organisation med en direktør, seks konsulenter og 2 studentermedhjælpere, hvor vores studenter spiller en vigtig rolle i den samlede opgaveløsning.

Hos os får du et studiejob med stor variation og mulighed for hurtigt at få ansvar for dine egne opgaver. Du får samtidig et godt indblik i, hvordan en brancheorganisation fungerer, og bliver en del af en arbejdsplads med korte beslutningsveje og tæt samarbejde på tværs af sekretariatet.

Vi ser gerne, at du starter omkring den 18. januar 2027 og senest den 1. februar 2027.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Theilade Thomsen på ltt@danskehavne.dk eller +45 92925156.

Send din ansøgning, CV og karakterudskrift til ltt@danskehavne.dk og skriv ”Studenterstilling” i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er den 15. november 2026. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.



🕑  |  København K  |  15-11-2026


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Danske Havne
Arbejdssted
Bredgade 23, 2.tv.
1260 København K
Kviknummer
LJA-8416
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
15-11-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Danske Havne
Arbejdssted
Bredgade 23, 2.tv.
1260 København K
Kviknummer
LJA-8416
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
15-11-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken