Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Engagerede og analytiske kolleger til finanslovarbejde i Skatte- og Vækstministeriets departement


Vil du være med til at styre de økonomiske rammer og skabe grundlag for beslutninger i et ministerium med stor samfundsmæssig betydning? Er du god til at skabe resultater i samarbejde med andre? Så er du måske vores nye kollega.  

Om stillingen
Du bliver ansat i kontoret Budget og Finanslov, som spiller en central rolle i Skatte- og Vækstministeriets finanslovsarbejde. Kontoret har en bred opgaveportefølje med særligt fokus på styring og analyser af Skatte- og Vækstministeriets samlede bevillinger og budgetter.

Vi er 14 medarbejdere i kontoret, som er præget af godt sammenhold og højt engagement. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med de øvrige kontorer i departementet, koncernens styrelser og Finansministeriet.

Kontoret har fokus på at sikre sammenhæng mellem de økonomiske rammer og den faglige opgavevaretagelse, herunder den tværgående prioritering i Skatte- og Vækstministeriets koncern af de ca. 13 mia. kr., der årligt er afsat til driften af skattevæsenet.

Du vil i jobbet få mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer af arbejdsopgaver, som bl.a. kan være:

  • udarbejdelse af finanslovsforslag og bidrag til finanslovsoplæg
  • opfølgning på og analyser af ministeriets bevillinger
  • håndtering af økonomiske konsekvenser af nye politiske tiltag
  • bidrage til kontorets arbejde med analyser
  • betjening af minister og departementschef i sager inden for kontorets område

Du kan forvente at få ansvar og skulle varetage en selvstændig rolle i en alsidig hverdag.

Om dig
Du har en relevant lang videregående uddannelse (cand.scient.pol., cand.polit, cand.scient.adm. eller lignende). Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har en selvstændig tilgang til opgaveløsningen samt god procesforståelse
  • arbejder analytisk, struktureret og tager ansvar for at finde løsninger
  • har veludviklede samarbejdsevner og kan drive processer, som involverer mange aktører
  • er fortrolig med tal og har gode skriftlige kompetencer
  • har et godt humør og en positiv indstilling, når tingene går stærkt

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for hele vores koncern.   

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, der dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 1. oktober kl.12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Mikkel Dirks på telefonnummer 72 37 12 84.

Der vil kunne indgå tests i ansættelsesprocessen.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Indplacering vil kunne ske afhængigt af kvalifikationer. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.svmn.dk/job.

Om Skatte- og Vækstministeriet

Skatte- og Vækstministeriet består ud over departementet af en række specialiserede styrelser og institutioner, der hver især løfter en afgørende samfundsopgave. Vi arbejder med alt fra finansiel regulering og rammer for investering og vækst over opkrævning af skatter, afgifter og inddrivelse af gæld til beskyttelse af det danske samfund mod ulovlige varer og forebyggelse af problematisk spiladfærd. 

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



🕑  |  København K  |  01-10-2026 12:00


Ansøg her

Virksomhed
Skatte- og Vækstministeriet
Arbejdssted
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Kviknummer
LJA-8141
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
01-10-2026 12:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Skatte- og Vækstministeriet
Arbejdssted
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Kviknummer
LJA-8141
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
01-10-2026 12:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken