Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Bliv generalist på en af samfundets vigtigste dagsordener: Folkeskolen


Brænder du for policyudvikling og politisk betjening? Og vil du være med til at sætte retning for et af vores vigtigste velfærdsområder; udviklingen af folkeskolen? Så er du måske en af vores nye kolleger i Center for Grundskole i Undervisningsministeriets departement.

Om arbejdsopgaverne
Vi søger nye kolleger, der skal arbejde på grundskoleområdet. Du får det faglige ansvar for et eller flere politiske og faglige felter inden for grundskoleområdet. Det kan fx være arbejdet med et fagligt løft af folkeskolen, digitalisering og AI, trivsel, skolefravær, inklusion og specialundervisning, udviklingen af folkeskolens fag, test og prøver eller fritidsområdet. Det faglige ansvar indebærer, at du løbende har et overblik over de politiske debatter og faglige diskussioner på området, og at du holder dig opdateret i forhold til viden, analyser og den generelle udvikling på området. Afhængigt af din baggrund og kvalifikationer kan dine konkrete arbejdsopgaver fx være:

  • Løbende politisk betjening af ministeren, herunder folketingsbesvarelser, mødeforberedelse og svar på henvendelser fra interessenter og borgere mv.
  • Bidrage til politiske beslutningsoplæg mv.
  • Bidrage til politiske forhandlinger.
  • Udarbejdelse af ministersager og notater inden for dine områder.
  • Sikre ledelse og fremdrift af politisk initierede projekter af forskellig karakter, fx analyser og ekspertgrupper.
  • Koordinering og videndeling tværministerielt og på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet, herunder med ministeriets to styrelser og internt i departementet samt med parterne på området.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.jur., cand.polit. eller lignende. Vi forventer, at du interesserer dig for policyudvikling, har et skarpt politisk blik og er i stand til at holde mange bolde i luften samtidigt. Du vil skulle indgå i centerets generelle ministerbetjening og politikudvikling og skal kunne trives med arbejdsgangene i et ministerium. Det vil derfor også være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation fx centraladministrationen eller en kommune. Du kan både være nyuddannet eller have et par års erfaring fra arbejdsmarkedet. 

Derudover vil det være en fordel, hvis du fx:  

  • har stærke analytiske og faglige kompetencer samt evt. erfaring med at lede større koordineringsprojekter mv.,
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, hvor du bl.a. formår at skrive kort og koncist,
  • har en selvstændig og struktureret arbejdsform med fokus på resultater og fremdrift på det område og de opgaver, som du har ansvaret for,
  • har interesse for folkeskoleområdet,
  • formår løbende at holde dig ajour med udviklingen inden for dine ansvarsområder både politisk og fagligt,
  • har stærke samarbejdsevner,
  • trives med et stort selvstændigt ansvar i et travlt miljø, og
  • bidrager til et godt socialt miljø på din arbejdsplads.

Der vil være tale om enkelte faste og evt. enkelte midlertidige stillinger i op til et års varighed. I ansøgningen må du gerne anføre, om du er interesseret i både faste eller midlertidige stillinger. 

Om grundskolecenteret
I Center for Grundskoler arbejder vi med politikudvikling, lovgivning og politisk betjening af minister og Folketinget på grundskoleområderne, dvs. både folkeskolen og de frie skoleformer. Vi har både ansvar for politiske udspil og udviklingsprojekter samt udformning af konkrete politiske initiativer. Samtidig varetager vi den løbende dag-til-dag ministerbetjening og ad hoc-opgaver. Endvidere sekretariatsbetjener vi forskellige udvalg og ekspertgrupper og varetager en række internationale opgaver. Vi kan derfor tilbyde et særdeles spændende politisk arbejdsmiljø, hvor man er tæt på, hvor der bliver taget centrale politiske beslutninger, og hvor der arbejdes tæt med øvrige ministerier og centrale parter på området.

Grundskoleområdet fylder meget både politisk og i medierne. Center for grundskoler består af to kontorer hhv. Kontor for undervisning og indhold og Kontor for rammer og inklusion. Samlet er vi ca. 30 medarbejdere og to kontorchefer fordelt på de to kontorer. Aktuelt er vores større opgaver udviklingen af et projekt, der skal understøtte et markant fagligt løft af de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik, et økonomisk løft af skolernes økonomi, kommende politiske forhandlinger om minimumsnormeringer i forårs-SFO, implementering af Aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen fra januar 2026 og arbejdet med regeringens øvrige ambitioner på fraværsområdet samt implementering af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024, herunder med fokus på juniormesterlære, fagfornyelsen m.v. 

I afdelingen lægger vi desuden vægt på, at der er et godt arbejdsmiljø og balance i arbejdslivet. Vi prioriterer godt samarbejde højt – og der er plads til både det faglige og det sociale. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig efter den gældende overenskomst for Akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer. 

Vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt og senest pr. 1. december 2026. 

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge. 

Ansættelsesstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christine Lindrum Iversen på telefon 24 43 55 90, kontorchef Anna Sofie Weigaard Jørgensen på telefon 33 92 54 29 eller faglig koordinator Marie Kolind Andersen på telefon 25 83 64 16. 

Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest søndag den 27. september 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side af opslaget.  Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Der kan forekomme en case i forbindelse med samtalerne for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen, hvis det bliver aktuelt.



🕑  |  København K  |  27-09-2026


Ansøg her

Virksomhed
Børne- og Undervisningsministeriet.
Arbejdssted
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Kviknummer
LJA-8118
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
27-09-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Børne- og Undervisningsministeriet.
Arbejdssted
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Kviknummer
LJA-8118
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
27-09-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken