Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Fagbevægelsens Hovedorganisation søger konsulent til Fagbevægelsens samarbejde om tillidsvalgte


Vil du være med til at styrke lønmodtagernes indflydelse på deres løn og arbejdsvilkår?
50.000 lønmodtagere varetager i dag et hverv som tillidsvalgt i FH-fagbevægelsen. Det betyder, at de har påtaget sig frivillige opgaver for at sikre, at kollegerne har indflydelse på deres arbejde, at de får en retfærdig løn, og at arbejdet ikke er nedslidende. De tillidsvalgtes indsats er afgørende for, at den danske arbejdsmarkedsmodel kan fungere.

Om jobbet

Vi søger en kollega, der er ansvarlig for at understøtte og hjælpe medlemsorganisationerne med at rekruttere og styrke tillidsvalgte på arbejdspladserne. Du vil blive ansat i FH’s team Organisering og Udvikling, hvor du både vil få ansvar for egne opgaver og samarbejde tæt med dygtige kolleger. Du skal varetage forskelligartede opgaver fra betjening af politiske udvalg, facilitering af samarbejde mellem interne og eksterne interessenter, budgetstyring og projektledelse. Dit job vil primært knytte sig til at udvikle og drive aktiviteter og projekter, der knytter sig til at understøtte og udvikle de tillidsvalgtes arbejde med at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for deres kolleger.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udvikle, drive og koordinere projekter og initiativer, der hjælper FH’s medlemsorganisationers arbejde med at understøtte de tillidsvalgte.
  • Projektledelse herunder sikre fremdrift, struktur og opfølgning i udviklingsprojekter med mange interessenter og tydelige deadlines.
  • Facilitere og koordinere samarbejde mellem forskellige medlemsorganisationer og sikre inddragende processer.
  • Planlægning og afvikling af større og mindre møder og events.
  • Økonomistyring af projekter.
  • Evaluering af projekter og initiativer, så erfaringer kan bruges til at kvalificere det videre arbejde.

Om dig

Vi søger en erfaren projektleder, der

  • kan drive projekter fra idé til resultat og evaluering.
  • har politisk tæft og kan navigere i politisk styrede organisationer.
  • har erfaring med økonomistyring af større projekter.
  • kan skabe og vedligeholde stærke relationer til interessenter.
  • trives med mange og skiftende opgaver.
  • kan kommunikere klart og har en sikker pen.
  • evner såvel innovation og nytænkning som systematik og deadlines.
  • har gerne erfaring med at tilrettelægge og gennemføre uddannelsesforløb, events mv.
  • er nysgerrig på eller har erfaring med at anvende AI-værktøjer i dit arbejde.

Har du indsigt i eller interesse for arbejdet med arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø samt kendskab til fagbevægelsens og overenskomstsystemets struktur, vil det være en fordel.

Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte udviklingschef Lene Lind på tlf. nr. 2128 8974 eller e-mail lln@fho.dk.

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid, som er kl. 8.45-16.00 mandag til torsdag og kl. 9.00-16.00 fredag. Vi forventer, at du er flek­sibel, når der er brug for din arbejdskraft og kompetencer på andre tidspunkter. Fleksibiliteten går naturligvis begge veje.

Vi kan tilbyde dig løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. december 2026.

Ansøgning

Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH, og send den senest den 29. september 2026 via https://fho.dk/stillinger/

Vi regner med at holde samtaler i uge 41 og 43.

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet. 

 

Om FH

I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.

På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.

Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge.

Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.



🕑  |  København S  |  29-09-2026


Ansøg her

Virksomhed
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Arbejdssted
Islands Brygge 32D
2300 København S
Kviknummer
LJA-8095
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
29-09-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Arbejdssted
Islands Brygge 32D
2300 København S
Kviknummer
LJA-8095
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
29-09-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken