
Arbejdsskadekonsulent
Brænder du for arbejdsskadeområdet? Er du en dygtig og effektiv sagsbehandler, og vil du give landets dygtige socialpædagoger den bedst mulige rådgivning og service, når de bliver ramt af en arbejdsskade? Så er du måske vores nye kollega i Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam.
Bliv en del af et stærkt team
Som arbejdsskadekonsulent bliver du del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed, godt humør og et stærkt sammenhold.
I arbejdsskadeteamet vægter vi et trygt sparringsmiljø, hvor vi hjælper vores medlemmer med professionel rådgivning, hvis de bliver ramt af en fysisk eller psykisk arbejdsskade. Du vil blive en del af et team med otte konsulenter, en administrativ medarbejder og en studentermedarbejder, der hver dag hjælper vores medlemmer med deres konkrete arbejdsskadesager.
Dine primære opgaver
Du kommer tæt på de enkelte medlemmer og deres sag. Du vurderer afgørelser, sagsbehandler og rådgiver i arbejdsskadesager afgjort af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, i sager efter erstatningsansvarsloven (Erstatningsnævnet) og den nye voldsskadeforsikring samt vurderer arbejdsgiveransvar. Vi arbejder for den bedste løsning for medlemmet og samarbejder med flere dygtige advokater på området efter behov.
I teamet har vi også opgaver med politisk interessevaretagelse inden for arbejdsskadeområdet og bidrager også til løsning af tværgående opgaver inden for bl.a. arbejdsmiljøområdet og GDPR.
Dine kompetencer
Da sagsbehandling er vores kerneopgave, er det en fordel, hvis du har erfaring med juridisk sagsbehandling. Det bliver ligeledes vægtet højt, hvis du har kendskab til arbejdsskadeområdet - og ellers står vi klar med sidemandsoplæring og kollegial sparring.
Du er god til at kommunikere i både tale og skrift, kan formidle juridisk indhold på en letforståelig måde og er komfortabel med at tale med medlemmer, der kan være pressede, fx psykisk og økonomisk.
Det er vigtigt, at du er med til at give medlemmerne en positiv oplevelse i mødet med Socialpædagogerne - selv i en travl og uforudsigelig arbejdsdag.
Kendskab og interesse for GDPR er en fordel.
Hvem er vi?
Socialpædagogerne er Danmarks største og mest indflydelsesrige fagforening for socialpædagoger. Vi repræsenterer den største faggruppe på det sociale område, og vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til livskvalitet, udvikling og livsmuligheder.
I afdelingen Forhandling, Vilkår og Arbejdsmiljø arbejder vi med at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer samt med at rådgive i konkrete sager – herunder arbejdsskader, erstatning og ansættelsesret.
Vi holder til i en charmerende bygning i hjertet af København og tilbyder et godt arbejdsmiljø samt en kantineordning med fokus på sund og god mad.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med fleksibel arbejdstid, men hvis du ønsker deltidsansættelse, kan det også være en mulighed.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder for arbejdsskadeteamet Eva Schramm, esm@sl.dk / 7248 6853 eller arbejdsskadekonsulent Nina Nørgaard, nno@sl.dk / 7248 6852.
Ansøgningsfrist
Vi afholder samtaler løbende, så send os gerne din en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Ansøg her
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København
LJA-7830
Fuldtid
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
07-09-2026
Tilbage til søgning



