Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Skarp AC-profil til økonomistyring og budget- og bevillingslovsarbejde i Domstolsstyrelsen


Vil du være med til at understøtte og udvikle økonomistyringen og budget- og bevillingslovsarbejdet på domstolsområdet? Og vil du arbejde en vigtig samfundsinstitution, hvor du løbende bliver udfordret og udviklet fagligt?

Så er du måske vores nye kollega i Domstolsstyrelsens Økonomi- og Analyseenhed.

Om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole
Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole og har til opgave at udvikle og administrere domstolene. Vi arbejder for ret og retfærdighed, fx ved at bidrage til rammer, der understøtter kortere sagsbehandlingstider til gavn for retssamfundet og den enkeltes retssikkerhed.

Danmarks Domstole består – udover Domstolsstyrelsen – af retterne, Procesbevillingsnævnet og Ungdomskriminalitetsnævnet. Vi er i alt ca. 2.500 ansatte ved Danmarks Domstole.

Om Økonomi og Analyseenheden
I Økonomi og Analyse har vi ansvaret for domstolenes budget og bevillinger, herunder fastlæggelse af budgetter til retterne, den løbende budgetopfølgning samt bidrag til finanslovsarbejdet på hele domstolsområdet. Vi har også ansvar for at udarbejde statistikker og ledelsesinformation om retternes sagsproduktion mv. samt forskellige analyser.

Vi er 8 engagerede AC-medarbejdere og en enhedschef. Vi motiveres af at levere velunderbyggede, skarpe beslutningsgrundlag samt relevant statistik og ledelsesinformation for at sikre det bedst mulige grundlag for styring og prioritering på domstolsområdet.

Din rolle og dine opgaver
Vi tilbyder et udfordrende job i en enhed, der er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, professionalisme og arbejdsglæde. Desuden tilbyder vi:

  • En interessant og afvekslende hverdag i en vigtig samfundsinstitution, hvor du løbende bliver udfordret og udviklet fagligt
  • Sparring med dygtige kolleger og chefer
  • En uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der er kendetegnet ved engagement og samarbejde.

Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Fastlæggelse af og opfølgning på retternes lønsumsbevillinger
  • Økonomistyring i tilknytning til større it-projekter
  • Det løbende bevillingslovsarbejde på domstolsområdet (§ 11.4. Retsvæsenet), herunder tæt samarbejde med Justitsministeriets departement
  • Betjening af styrelsens direktion mv. på økonomiområdet
  • Øvrige ad hoc-opgaver på økonomiområdet.

Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon. eller lignende, og har erfaring med finanslovsarbejde og økonomistyring fra en statslig økonomifunktion.

Derudover forventer vi, at du har:

  • Godt kendskab til de statslige budget- og bevillingsregler og bevillingslovsprocesserne
  • Veludviklede analytiske kompetencer, god talforståelse samt gode skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer
  • Blik for detaljen, er vant til at arbejde selvstændigt og har en proaktiv tilgang til opgaveløsningen.

Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde med kolleger i styrelsen, retterne og Justitsministeriet. Det er derfor afgørende, at du er god til at skabe relationer og kan indgå i konstruktivt samarbejde med et bredt felt af interessenter, herunder særligt retternes ledelser samt chefer og kolleger i styrelsen.

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med ledelsesbetjening i en styrelse eller betjening af det politiske niveau i et departement.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter statens overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomiforbund og indplaceres som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer.

Der vil eventuelt være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. november 2026.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Økonomi og Analyse Snorre Christian Krøjer (snck@domstolsstyrelsen.dk / 29 60 92 18).

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk            

Ansøgning mv.
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer med karakterer og eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest onsdag den 26. august 2026.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold mv.   

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde indledende ansættelsessamtaler torsdag den 3. september og fredag den 4. september 2026 og eventuelle 2. samtaler med udvalgte kandidater onsdag den 9. september 2026.

I forbindelse med en eventuel 1. samtale vil du skulle løse en mindre skriftlig opgave af ca. 45 minutters varighed.

 

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.600 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.



🕑  |  København S  |  26-08-2026


Ansøg her

Virksomhed
Domstolsstyrelsen
Arbejdssted
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Kviknummer
LJA-7805
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
26-08-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Domstolsstyrelsen
Arbejdssted
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Kviknummer
LJA-7805
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
26-08-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken