Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Akademiker med interesse for god tilskudsforvaltning og økonomistyring


Har du lyst til at arbejde med tilskudsforvaltning og økonomistyring på et højt fagligt niveau tæt på de strategiske beslutninger i en central styrelse? Vil du bidrage til, at tilskudsmidler kommer ud at leve i kommunerne og hos private aktører til gavn for borgerne? Så kan vi tilbyde en stilling, hvor du vil få ansvar, mulighed for at udvikle dig samt bidrage med dine kompetencer og gode idéer.

Effektiv tilskudsforvaltning og økonomistyring i et stærkt teamsamarbejde

Vi søger lige nu en kollega til vores tilskudsteam. Hovedfokus vil være på rådgivning om god tilskudsforvaltning samt sikring af effektiv økonomistyring af styrelsens tilskudsbevillinger. Du kommer til at arbejde i et spændingsfelt mellem forvaltningsret, finanslov, implementering og beskæftigelsesfaglig viden.

Du vil blive ansvarlig for udmøntning af et antal af styrelsens tilskudsbevillinger i et tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter, herunder kommuner, private aktører m.v. Du vil desuden få en central rolle i økonomistyringen på tilskudsområdet. Jobbet rummer gode muligheder for at bringe egne kompetencer og viden i spil samt at udvikle nye kompetencer indenfor bl.a. projektledelse, tværgående samarbejde og interessenthåndtering samt økonomistyring.

Du vil konkret komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • rådgivning og sparring med kolleger om god tilskudsforvaltning og tilskudsøkonomi
  • fagligt ansvar for egne tilskudsbevillinger, herunder sikring af et entydigt forvaltningsgrundlag
  • samarbejde med faglige enheder i STAR, departementet og eksterne interessenter om udmøntning af puljer
  • dialog med tilskudsmodtagere om fx projektændringer og faglig afrapportering  
  • medvirke til finanslovsarbejde, styrelsens årlige grundbudget og de løbende udgiftsopfølgninger for styrelsens tilskudsbevillinger

Stillingen er placeret i kontorets tilskudsteam, hvor vi er 8 medarbejdere, men vi lægger vægt på et godt tværgående samarbejde, og du vil derfor også komme til at arbejde sammen med kolleger i resten af kontoret, på tværs af styrelsen og Beskæftigelsesministeriets departement.

Bliv del af et stærk fagligt og socialt fællesskab

Du bliver en del af kontoret Økonomi og Opfølgning – et fagligt stærkt kontor med 30 kollegaer, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs og har en uformel tone. Vi hjælper hinanden i hverdagen og lægger vægt på, at der både er plads til faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab. Vi går op i, at der er en god balance mellem arbejdsliv og fritid.

I ledelsen lægger vi vægt på at være tilgængelige, sætte en tydelig retning og give løbende feedback, så du ved, hvad der forventes – og kan udvikle dig i jobbet.

Kontoret har ansvar for tilskuds- og økonomistyring samt opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Vi forvalter et budget på ca. 1 mia. kr., sikrer budget, opfølgning og regnskab og bidrager med overblik og analyser, der understøtter ledelsens beslutninger. Samtidig følger vi udviklingen i beskæftigelsesindsatsen gennem data og dialog med kommuner og a-kasser – med fokus på resultater og korrekt anvendelse af offentlige midler.

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du har en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.oecon., cand.polit. eller cand.scient.pol.

Derudover så forestiller vi os, at du:

  • er holdspiller og dygtig koordinator, der skaber resultater sammen med andre
  • er god til at planlægge, overholde deadlines og håndtere komplekse opgaver uden at miste overblikket
  • har en sikker pen og sans for skriftlig formidling
  • har solide analytiske evner og sans for tal
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst i løsning af dine opgaver
  • har godt humør og som en naturlig ting engagerer dig i dine kolleger og det sociale liv på din arbejdsplads.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til tilskudsforvaltning samt statslige økonomi- og regnskabsregler, herunder kendskab til det statslige budgetsystem og budgetloven, men det er ikke et krav. Vi sørger selvfølgelig for faglig sparring og god oplæring. Der vil være gode muligheder for at udvikle dig i stillingen og sætte dit præg på opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Du bliver ansat som fuldmægtig eller konsulent afhængig af din erfaring og kompetencer efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted vil være Vermundsgade 38, 2100 København Ø.  

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Teamchef Line Søndervang Christensen på tlf. 72 21 78 10.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.: 21 47 07 42.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal ikke sende en motiveret ansøgning.

Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 19. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 35.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Vi arbejder for flest muligt i job

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en del af Beskæftigelses- Ligestillingsministeriet. Vi går hver dag på arbejde for at få flest muligt i job – til gavn for den enkelte, virksomhederne og Danmark. Det er en meningsfuld opgave – både fordi beskæftigelse skaber mening for de borgere, der er en del af et arbejdsfællesskab, og fordi et velfungerende arbejdsmarked finansierer vores velfærdssamfund.

Vi er en ansvarlig styrelse, der vil være på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra at betjene ministeren og Folketinget til at hjælpe alle aktørerne på beskæftigelsesområdet med at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats i Danmark. Vi vægter gode udviklingsmuligheder, faglighed og arbejdsglæde højt, og løsningerne, som vi finder i fællesskab, har betydning for millioner af menneskers dagligdag.

Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.star.dk.



🕑  |  København Ø  |  19-08-2026


Ansøg her

Virksomhed
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Arbejdssted
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-7795
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
19-08-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Arbejdssted
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-7795
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
19-08-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken